Syv ottendedele satanisme

1. januar 2001

When I was young, it seemed that life was so wonderful,
a miracle, oh it was beautiful, magical.
And all the birds in the trees,
well they'd be singing so
happily, joyfully, playfully watching me.
But then they sent me away to teach me how to be
sensible, logical, responsible, practical.
And they showed me a world where I could be so
dependable, clinical, intellectual, cynical.
(The Logical Song, Supertramp 1979)

Stormesteren for en bestemt kampsport, der ligger inden for venstrehåndsstien, bemærkede på et tidspunkt, at hovedet fylder en ottendedel af kroppen. Hvis man nøjes med hovedet til at tænke med, så svarer det til et handicap, hvor syv ottendedele af kroppen er ubrugelig.

Satanisme er en kødets religion. Alligevel hører jeg gang på gang, hvordan mange satanisters kampråb lyder: "Rationalitet!", "Logik!", "Fornuft!", osv. De klynger sig til det intellektuelle og abstrakte. For dem går satanisme åbenbart ud på at indskrænke sig til at bruge den øverste ottendedel af kroppen, for det sker sjældent, at de samme satanister har en livsførelse, der egentlig afviger fra normen.

De sidste syv ottendele af kroppen kan ikke tænke ikke i almindelig intellektuel forstand. Til gengæld kan hele resten af kroppen føle og sanse. I bogen "Descartes' Error" forklarer Dr. Antonio Damasio (figur 1), hvordan det absolut ikke er hjernen, der styrer et menneskes fornuft. Det er kroppen, der skaber "somatiske markører", eller legemlige sigtepunkter, som dirigerer hjernen. Kroppen og hjernen indgår i en vekselvirkning, idet hjernen blot er ét af mange organer, der tilsammen giver anledning til fornuft.

Damasio eksperimentede med patienter, der led af en hjerneskade, der gjorde dem ude af stand til at bruge somatiske markører. Det var bemærkelsesværdigt, at de var lige så intelligente som alle andre mennesker. Blot var de udelukkende styret af deres intellekt, af deres hjernes rationalitet. Men det var, som om målet for deres rationalitet var ændret. I mangel af somatiske markører havde deres handlinger en karakter, som fik patienterne til ubevidst — men målrettet — at skabe problemer for sig selv, økonomisk som socialt.

Logik betragtes i vores del af verden som fundamentet for rationalitet. Men nogle mennesker glemmer, at logik i dag er et værktøj, ikke et mål i sig selv. Og ligesom et værktøj som en hammer fejlagtigt kan bruges til bare at slå huller i luften i stedet for at bruge den på et søm, kan logik også bruges uden at koble logikken på noget eksisterende, eller logikken kan bruges "for langt væk" fra noget eksisterende. Man kan f.eks. således rent logisk både konkludere, at der findes en gud, og at der ikke findes en gud. Brugen af logik kan derfor sagtens lede til komplet uvirkelige konklusioner.

Måske er det på grund af vores evne til at overveje og konkludere ting, der ikke har hold i virkeligheden, at mange vestlige filosoffer er blevet så imponerede over deres egen evne til at tænke, at de har betragtet det som noget helt særligt. I flæng kan nævnes filosoffer såsom Descartes, Berkeley, og blandt satanister inspirerede af LaVey, Ayn Rand (figur 2).

Som menneske har man langt flere ressourcer end rationalitet og logik at trække på. På figur 3 er det illustreret, hvilke psykologiske funktioner, vi kan trække på. Ud over den kendte intellektualitet (som rationaliteten bygger på) er der kropslig sansning, følelser og intuition. Som regel er kun to af dem bevidste for en person, som antydet på figuren. De andre to funktioner ligger i personens underbevidsthed.

I vores del af verden er tænkning eller intellektualitet velkendt, for det er grundlaget for videnskabelig metode. Tanker sætter orden på vores indtryk, uanset om de er intuition eller sansning. Sansning er til en vis grad også accepteret som videnskabelig. Til gengæld har følelser og intuition en karakter af "kaotisk" adfærd, og passer ikke ind i en kultur, hvor kroppen betragtes som noget underordnet, der skal kunne kontrolleres. Derfor er det stort set kun intellektualitet og sansning, der betragtes som "normalt" i vores del af verden.

Funktioner som følelser og intuition er normalt henvist til en plads i vores underbevidsthed, hvor de plejer at få skylden for diverse former for afvigende adfærd.

For nogle mennesker er det den rationelle satanisme (dvs. dybest set almindelig ateisme), der tiltaler dem. Men når de reagerer følelsesladet på noget, afslører de ofte en meget usatanisk identitet under overfladen.

Evnen til at tænke klart, at være logisk og rationel, kan være en utrolig styrke. Men hvis evnen er ude af balance med de andre psykologiske funktioner, giver det problemer. Et af de største problemer, en ubalanceret tænkende type kan møde, er at gøre sin rationalitet til en slags trosbekendelse, hvor eksistens "kun er en abstraktion".

Det er helt normalt at støtte sig til sine mest dominante funktioner såsom intellektualitet og sansning. Men som Jung påpegede, så er det nødvendigt også at lytte til de andre funktioner, og især til de af funktionerne, der er mindst udviklede. Det er kun da, at vi kan se, hvordan der er mange situationer i livet, som vi ikke kan tage effektivt vare på med blot den mest udviklede funktion. Man kan sige, at hvis man kun møder livet med én funktion, så gør man livet til mindre, end det er — man dræber livet.

Historisk set er intellektualitet da heller ikke blevet opfattet som noget, der eksisterer for sig selv. Ordet "logik" genfindes i det græske logos, der i esoterisk betydning hentyder til den sorte flamme, eller det indre, guddommelige lys, der som regel mærkes som en varm bevægelse op gennem kroppen. Det er en kropslig følelse, der ikke har nogen relation til intellektualitet. Men i den esoteriske betydning gælder der, at intellektuel logik er et resultat af den kropslige logik/logos. Man tænker kun logisk, når man bygger på en kropslig fornemmelse. Logikken kan ikke eksistere alene, uden kropsligt udspring. Dette er en vigtig pointe. Der er ingen logik i tankerne, hvis ikke kroppen først har "følt" logikken.

Lige så vigtigt er det, at kroppen ikke kan lære intellektuelle erfaringer. Et meget tydeligt eksempel kan findes indenfor f.eks. brugen af trykpunkter på kroppen. Selv om det er forholdsvis simpelt rent skematisk og logisk at forklare, hvor trykpunkterne er placeret, som f.eks. Erle Montaigue gør det i adskillige bøger, er brugen af trykpunkter en anden sag at lære. Uanset hvor præcist, man mentalt husker, hvor et trykpunkt sidder, er det ikke nok til at finde trykpunktet på en angribende modstander. Men når en anden person har vist det på en, så man selv har skreget af smerte, så finder ens egne knoer, albuer, fingre, knæ eller fødder straks selv frem til trykpunktet uden hjernens hjælp. Dette er en form for "kropshukommelse", der kun kan erfares gennem kropslig erfaring.

Denne form for indlæring gennemstrømmer hele den esoteriske skole, hvorunder også satanisme ligger. Det kaldes en "mundtlig" skole, fordi man ikke kan lære noget ved at læse om det. Selv hvis der nedskrives viden, er denne viden i sig selv uforståelig, idet ord på papir ikke giver kropslig indlæring. Mentalt kan man måske forholde sig til det, men man forstår det ikke. Dermed kan man godt nedskrive alle hemmelighederne og videregive det nedskrevne materiale — men i en udenforstående persons hænder er materialet ubrugeligt. I den forstand er det stadig "hemmeligt", for uanset hvor tydeligt, det bliver skriftligt forklaret, bliver den virkelige forståelse ikke videregivet.

Noget kan slet ikke læres. Enten ved man det, eller også ved man det ikke. Uden at have fået det at vide, kan forfattere som f.eks. Tom Kristensen tale om magi i form af et "blæksprutteagtigt billede" i bogen "Hærværk", Michael Ende mærker den magiske indflydelse af folk, der "forvrænger tiden" i bogen "Momo", og H. P. Lovecraft benytter en lang række væsner, der er velkendte i magiske visioner hos andre mennesker.

Det gælder i høj grad en stor del af den viden, der ligger i satanismen, at det ikke er noget, der kan læres. Hvis man ikke ved det allerede på et intuitivt plan, vil man ikke kunne forstå, hvad man får fortalt. Man kan allerhøjst gentage det for andre. På Pythagoras' tid brugte man udtrykket matematikoi om mennesker, der kunne forstå, mens udtrykket akousmatikoi blev brugt om mennesker, der kun kunne gentage, hvad de havde hørt.

En person, der kun bruger hovedet og overfokuserer på rationalitet og logik, er et handicappet menneske. Det er som et talende hovede uden krop. Det er en person, der afskærer sig fra kroppen, helt i tradition med den kristne praksis, der gennemsyrer vores kultur.

Der er meget andet i livet end kølig logik. Der er en hel verden i underbevidstheden på størrelse med den verden, vores bevidsthed kender til. Hvis den verden er henvist til underbevidsthedens mørke, må satanisten føle sig særlig hjemme dér. Hvis vi vil forstå den menneskelige motivation i en verden fokuseret på tænkning og sansning, er det i den forbudte verden af følelse og intuition, at vi skal føle os hjemme.

I en af de mørkeste afkroge af satanisk viden finder vi, at hvis man bekæmper eller benægter mørkets kræfter, går de til angreb. I praksis betyder det blandt andet, at hvis en person benægter sin underbevidsthed, bliver personen i stedet styret af sin underbevidsthed, og oftest i en meget uheldig retning for personen. (Man kommer i tanke om nummeret "Han får for lidt" af Østkyst Hustlers, der netop handler om en person, der således lyver for sig selv, og hvis personlighed er dikteret af noget, han ikke selv har hverken kontrol over eller viden om.)

Musikgruppen Rockbitch er del af en større gruppe, hvor medlemmerne i høj grad fokuserer på det fysiske aspekt af livet. Men selv om Rockbitch i høj grad repræsenterer det sanselige og har ret i, at livet på venstrehåndsstien handler om det fysiske, så betyder det ikke, at andre mennesker nødvendigvis til daglig bør leve som i deres sceneshow (det gør Rockbitch vist heller ikke). For de mennesker, hvis opfattelse af eros ikke kun er bogstavelig, ville sådan et liv sikkert være en overfokusering på sex. Og hvis man overdriver sex, er det funktionelt det samme som at afholde sig fra sex, idet begge dele er ubalancerede — de er begge afholdenhed fra nydelse af livet. Disse mennesker ville opnå det helt modsatte af, hvad de søgte.

Det er det samme, hvis man overdriver sit fokus på det rationelle: For meget fokus er at lade sig indfange af det i stedet for at benytte det.

Så hvis man som satanist gang på gang finder sig i en situation, hvor man overvejer eller argumenterer for eller imod, om der findes en gud, om et mentalt billede giver mening, om realiteten egentlig eksisterer, eller hvis man opfatter satanisme som en "holdning til tilværelsen", så er det et tegn på, at syv ottendedele af satanismen bliver svigtet: Der er stadig en hel krop at bruge og en hel verden at udforske.

Now watch what you say or they'll be calling you a
radical, liberal, fanatical, criminal.
(The Logical Song, Supertramp 1979)