Satanisk sex
Fra Satanisk Bulletin nr. 11, 2004
Satanisk sex er et emne, som altid har fascineret udenforstående. I middelalderen bestod den eneste lovlige pornografi i kristne forestillinger om orgastiske heksesabbatter, og i dag optræder lignende forestillinger i alt fra pornografi til fundamentalistisk kristen litteratur. Men hvad er ægte satanisk sex? Vi vil i denne artikel kaste lidt lys på sagen ved at tage udgangspunkt i, hvad forskellige satanister selv har at sige om sagen.
Da Anton LaVey skrev “Satans bibel”, befandt han sig på den ene side i et af verdens mest religiøse lande, og på den anden side midt i San Franciscos eksperimenterende 60’er miljø, hvor blandt andet hippiernes budskab om fri kærlighed og uforpligtende sex var til at få øje på. LaVey tog afstand fra begge strømninger, da han opfattede dem som unaturlige. Hvor de religiøse normer hæmmede individet ved hjælp af skyldfølelse, så blev hippiebevægelsens budskab om fri sex hurtig til en mekanisk indordning under nye normer, som tog lige så lidt hensyn til det enkelte individs behov.
LaVeys hovedbudskab var, at satanismen sætter den enkelte fri til at dyrke sin seksualitet på den måde, som han eller hun ønsker, så længe personen ikke samtidig skader andre eller krænker deres grænser. Dette passer godt sammen med den danske lovgivnings forbud mod seksuel tvang, men i alle de spørgsmål, hvor det er op til den enkelte persons samvittighed og appetit, er det satanisten selv, der må finde balancen mellem selvudfoldelse og respekt for andres grænser.
“Satans bibel” beskæftiger sig mest med tabuer i forbinidelse med onani, homoseksualitet og fetichisme. I dagens Danmark har disse emner måske ikke mistet deres tabuiserede status, men de opfattes i vid udstrækning som noget, der hører ind under privatlivets fred, og som andre derfor ikke har ret til at blande sig i. Blandt danske satanister har debatten derfor mere handlet om andre emner, hvor der i højere grad har været grundlag for debat. Den mest fremtrædende af disse problemstillinger tager udgangspunkt i forholdet til henholdsvis monogami og åbne forhold, hvor de er de følelsesmæssige aspekter, man har fokuseret mest på, og hvor netop balancen mellem hensynet til partneren og ens egen seksualitet har været en af kernesagerne. Som det fremgår af de følgende interviews har hver enkelt satanist sine egne personlige holdninger til sex, og sine egen måder at udleve sin seksualitet.
Lena
Hvad betyder sex for dig, og hvor vigtigt er sex for dig?
Sex er en utrolig vigtig ingrediens i min dagligdag, det er min psykiske næring, som mad er min fysiske næring. Faktisk er det en følelse, der er svær at forklare; får jeg ikke min daglige ration, så føles alt "tomt"... og jeg bliver ofte gnaven. Ja, jeg er afhængig, selv om rysteturene som regel kun opstår undervejs.
Er der nogen speciel seksuel orientering, der præger dig?
Jeg er nok så glad for sex, at jeg er meget fri på området. Jeg kan såmænd tænde lige så meget på hunkøn som hankøn, sex er sex, dog mener jeg, at der skal være høje følelser med i spillet, for at det bliver komplet. Udover det kan jeg godt lide både at dominere og at blive domineret, kan godt lide smerte, dog til en vis grænse. Selv kalder jeg det blid S/M. Men selvfølgelig er jeg da også til den hurtige tur på køkkenbordet osv. Hvem er ikke det?
Hvilke grænser sætter du for seksualitet?
Jeg tror faktisk, at den eneste grænse, jeg har, er at jeg holder mig til min partner. Jeg dyrker ikke sex med andre end min partner. Rent følelsesmæssigt ville det ikke være noget, jeg kunne finde ud af, da jeg føler, at de høje følelser, man nærer for sin livsledsager, er en vigtig del af ingredienserne for et komplet sexliv. For vores vedkommende er sexlivet kun blevet bedre og bedre, og jeg mener, at det er et lovende tegn. Havde mit sexliv været kedeligt, tør jeg ikke kunne sige, om jeg søgte andetsteds, men af ren respekt for min partner ville jeg heller ikke kunne gøre det uden at rådføre mig med ham først. MEN det skal altså lige siges, at jeg elsker at flirte.
Hvordan opfatter du dansk seksualmoral i forhold til dit syn på seksualitet?
Selv om jeg lever i et monogamt forhold, synes jeg tit, at den generelle danske seksualmoral er lidt kedelig. Mange er forargede over min åbenhed omkring seksualitet også overfor mine børn. Men udover det synes jeg, at Danmark er på rette vej, det er jo ikke ligefrem et af de lande, der censurerer mest indenfor pornografi osv.
Hvor åben er du omkring din seksualitet?
Faktisk vil jeg mene, at jeg er meget åben omkring det. Jeg lægger ikke skjul på, at smæk i den bare ikke er det værste, jeg ved, og det er faktisk ligemeget, om det er min svigermor, jeg taler med, ha ha.
Har din seksualitet ført til konfliter eller reaktioner fra andre?
Det eneste, jeg har oplevet omkring det, er at nogle synes, jeg er en andelse for ærlig omkring seksualitet overfor mine børn, men jeg mener, at de er bedre rustet mod fejltagelser, hvis de har ekstra viden med sig.
Hvilken betydning har satanisme for dit syn på sex?
Intet, jeg er bare den, jeg er, og sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være. MEN hvis jeg skulle pege på noget, ville det nok være, at jeg er mere fri og åben, selvom jeg lever monogamt. Men jeg mener i bund og grund ikke, at det er "satanismen", der præger mit syn på sex, men mig selv.
Kim
Hvad betyder sex for dig, og hvor vigtigt er sex for dig?
Sex er en naturlig ting for mennesker for såvel dyr, og mennesket er et af de få dyriske racer, der udlever sex for fornøjelsens skyld. Sammenstillet med, at vi kun lever én gang, er det min opfattelse, at enhver form for nydelse skal udføres til det yderste for at opnå det mest optimale i livet. Sex er for mig en stor del af denne tilfredshed for livet, og ser dette som en enesteående chance for at udleve de dyriske lyster, der giver mig og mine partnere den største vellyst, fysisk som såvel psykisk.
Er der nogen speciel seksuel orientering, der præger dig?
Min umiddelbare seksuelle ideologi er, at "det skal prøves" førend man ved, mo det er noget. Det er lidt som at negligere dårlige filmanmeldelser - man skal have set filmen for selv at danne sin mening. Derfor har jeg været lidt omkring i den seksuelle verden, og prøvet en del på godt og ondt. Ikke fordi det har givet nogle specielle dårlige oplevelser, men mere for at sige; "det er ikke lige mig". Dog har der været få af disse, og tit hænger det lidt sammen med de partnere, man har været sammen med.
Jeg har været en del inde i SM-miljøet, og gennem dette stiftet bekendtskab med mange former for SM, BDSM, dominans, exhibitionisme, voyeurisme, rollelege og meget andet. Disse udlever jeg stadig, men har ellers fundet min niche omkring en generel fetichisme overfor lak, latex og læder. For mig betyder den erotiske del mere end smerte og dominans. Iscenesættelsen og stemningen omkring den seksuelle akt medfører, at den psykiske del af nydelsen bliver større, end den fysiske del nogensinde bliver. Derfor har jeg da også været inde omkring sex-magi, men fandt det dog mere teoretisk end praktisk.
Min seksuelle orientering har udviklet sig meget gennem årene, og det er først gennem erfaringen, at man finder sine "indre" lyster.
Hvilke grænser sætter du for seksualitet?
En anden af mine seksuelle ideologier er, at grænser er til for at blive brudt. Men når man leger med SM og dominans, skal man selvfølgelig sætte grænser og herunder følge reglerne. For mig handler min seksuelle verden meget om som førnævnt at prøve noget nyt hele tiden. Sex kan let gå hen og blive trivielt og kedeligt, hvis ikke man er parat til at eksperimentere og prøve grænser af. Derfor er det for mig vigtigt at finde de rette partnere, der er parat til disse udfoldelser, uden dog at fornægte et "onsdagsknald" i ny og næ. Selvfølgelig kan man let gå hen og blive mere kræsen og krævende, når man først har indfundet sig med denne seksualitet, og derfor kræver det stor gensidig respekt for parnerne imellem, for deres gensidige ønsker og lyster. Men grænserne skal prøves af!
Hvordan opfatter du dansk seksualmoral i forhold til dit syn på seksualitet?
Den danske seksualmoral er nok en af de bedre i denne verden. I Danmark er der en forholdsvis åben og fri seksualitet, og når det kommer ti lmedierne, er det kun de yderste fløje, der gemmer emnet væk, og gør noget så naturligt som sex til et tabu. Det er mere de individuelle danskere og kristne foreninger, der er med til at sætte en stopper for bl.a. erotikmesser i landet, der ellers har ggjort meget for at få folk ud af busken. Dobbeltmoral er der nok af, men det er ikke et specielt dansk fænomen. Personligt mener jeg selvfølgelig, at der er alt for mange dyner i landet, der trænger til at blive løftet. Sex nyder vi alle, og den bør deles og ikke gemmes væk.Hvor åben er du omkring din seksualitet?
Personligt er jeg meget åben omkring min seksualitet, og det er nødvendigt når man har mange jern i ilden. Hvis man vil prøve nye ting, og udfolde sig sammen med andre, er man nødt til at tale åbent omkring sex og de ting, vi foretager os. Min kæreste og jeg lever i et seksuelt åbent forhold, hvor livet er for kort til monogami. Faktisk giver det os meget i forholdet, at vi dyrker sex med andre partnere, sammen eller hver for sig, da dette efterfølgende kan danne rammen om mange intime samtaler og udfoldelser.
Har din seksualitet ført til konfliter eller reaktioner fra andre?
Det er selvfølgelig ikke alle, der kan forstå fornuften i, at vi lever i et skesuelt frit forhold, hvor SM-rum og fetich-udstyr er en del af hjemmets rammer. Men det er blot de rammer, vi spiller ud, når vi taler med andre om emnet. Nogle melder blankt pas, når de hører, at man har en kæreste, og ønsker derfor ikke noget uforpligtende sex, mens andre sætter stor pris på denne åbenhed. Men de fleste er dog utrolig positive, omend ikke helt forstående. Flere har også tilkendegivet, at de selv kunne tænke sig at prøve SM m.v., men endnu ikke "turde" tage springet.
Hvilken betydning har satanisme for dit syn på sex?
Min seksuelle debut og efterfølgende år kom før at jeg stiftede bekendtskab med satanisme. Dette betyder, at jeg ikke lægger noget specielt satanisk i min seksuelle orientering og udfoldelse. At jeg i de senere år blot har kunnet forene mine seksuelle interesser med andre individuelle satanister er blot et plus. Der er intet rituelt over dette, og ingen fællesnævner ud over at udleve dyret i os som en tilfredsstillelse. "Livet er en seksuelt overført sygdom med døden til følge" - så for fanden at komme i gang!
Mette
Hvad betyder sex for dig, og hvor vigtigt er sex for dig?
Sex er en kilde til stor kropslig nydelse for mig - alene eller sammen med andre. Hvis jeg er stresset, ked af det eller lignende, kommer sex ikke i første række. Andre gange er det vigtigste at få udlevet lysten, og så sker der en omrokering i mine behov. Min seksuele lyst er altså i høj grad afhængig af konteksten.
Er der nogen speciel seksuel orientering, der præger dig?
Jeg er biseksuel, og har brugt det label, siden jeg første gang oplevede at have lyst til at være sammen med en anden pige for omtrent fem år siden. Hvorvidt jeg vil være i stand til at indgå i et parforhold med en anden pige, er jeg ikke helt afklaret med. Jeg har ikke oplevet at være forelsket i en anden pige, men jeg har da mødt to hunkøn, som jeg har følet mig meget tiltrukket af.
Hvilke grænser sætter du for seksualitet?
Hvad andre har lyst til at lave rent seksuelt, er jeg egentlig ligeglad med, så længe jeg ikke skal tvinges til at deltage i noget, jeg ikke har lyst til. Hver enkelt må definere sine egne grænser. Personligt har jeg flyttet grænser, så længe jeg har været seksuelt aktiv. Der er ting, jeg nu kan lide, men som jeg ikke havde interesse i for nogle år siden - og vice versa. Jeg har dog klare grænser for, hvad jeg ikke har interesse i at eksperimentere med: Urin, afføring, opkast samt betydelig smerte.
Hvordan opfatter du dansk seksualmoral i forhold til dit syn på seksualitet?
Jeg opfatter det danske samfund som ret åbent, når det kommer til seksualitet. Grænserne har rykket sig meget de sidste 20-30 år - ingen vil i dag hæfte en psykiatrisk diagnose på en homoseksuel, som man gjorde det helt frem til 1970'erne. I dag kan jeg for eksempel stå frem som biseksuel uden at blive betragtet som afviger i den negative forstand. Dette frisind gør det lettere at få ulevet sine lyster - det kræver blot en computer. Der er dog visse områder, hvor mit syn adskiller sig fra det gængse; det drejer sig især om mit syn på det åbne parforhold. Jeg kan ikke se noget problem i at have et sådant, så længe begge parter er enige om det.
Yderligere har jeg nok et mere afslappet forhold til de mange forskellige fetisher, folk dyrker. Jeg forstår dem ikke altid, men respekterer folk, der lever deres lyster ud.
Hvor åben er du omkring din seksualitet?
Jeg er åben, hvis snakken falder på emnet, og det giver mening i situationern.
Har din seksualitet ført til konfliter eller reaktioner fra andre?
Jeg har ikke oplevet konflikter som sådan. Jeg har dog oplevet en pudsig reaktion fra en veninde, jeg skulle lægge make-up på: Vi havde snakket om sex, og dermed også min seksuelle orientering. Idet jeg sidder og lægger mascara på hende, udbryder hun: "Nu sidder du ikke og tænder på mig, vel?". Ideen om at jeg, fordi jeg er biseksuel, tænder på alle piger, er lige så absurd som tanken om, at jeg, fordi jeg er kvinde, tænder på alle mænd, jeg møder.
Hvilken betydning har satanisme for dit syn på sex?
Min opfattelse af mennesket som et dyr med drifter og behov gør, at jeg betragter lyst og liderlighed som sunde kropslige reaktioner, jeg hverken kan eller vil skamme mig over.
Wolf
Hvad betyder sex for dig, og hvor vigtigt er sex for dig?
Vigtigheden af sex er for mig sat ret præcist i perspektiv i Maslows behovspyramide, hvor det indtager en position, der kun er lidt mindre vigtig end helt basale behov for overlevelse, såsom mad og søvn. Sex er ikke nødvendigt for at overlve som individ, men uden sex går fornuften fløjten, og jeg tror, at sex har en yderst fundamental betydning for al motivation, der går ud på andet end lige at samle mad.
Er der nogen speciel seksuel orientering, der præger dig?
Jeg er heteroseksuel, og har gennem mit liv bemærket, at de kvinder, jeg på ethvert givet tidspunkt har fundet interessant, normalt var at finde i min egen aldersgruppe. Da jeg var teen-ager, ville jeg næppe have interesseret mig for de kvinder, jeg i dag finder mest tiltrækkende.
Hvilke grænser sætter du for seksualitet?
Mine grænser for seksualitet går der, hvor jeg ikke bryder mig om det, modparten ønsker at gøre ved mig. Hvis nogen f.eks. forsøgte at slå mig med et S/M-redskab, ville jeg nok opfatte det som et angreb, ikke en leg. Rent moralsk har jeg dog svært ved at få øje på nogle grænser. Jeg frastødes generelt ikke af nogen ideer om "alternativ" sex, men jeg ser dem som at gå over åen efter vand: Hvis ikke det er gåturen, der er det interessante, så virker det som noget, jeg ikke selv ville få noget ud af. Sex er for mig et behov, ikke en hobby eller en sportsgren. Andres sex-hobby er noget, jeg kun forholder mig til ,hvis de prøver at inddrage mig.
Hvordan opfatter du dansk seksualmoral i forhold til dit syn på seksualitet?
Den konflikter med mit syn på seksualitet, for efter min opfattelse handler snakken om sex i Danmark ikke om lyst, men om måderne og de omgivelser, man dyrker sex i. I stedet for at lade sig rive med og slå hjernen fra og tænke med pikken, når man har sex, handler dansk sex om at fjerne fokus fra det, der i virkeligheden driver værket. Dansk seksualmoral siger, at hvis ikke man fylder sig hjem med sexlegetøj, så er men kedelig, men hvis man bruger legetøj, så er man pervers. Og hvis man er komplet "straight" med et krav om partnertroskab, så er man også kedelig, men hvis man boller udenom eller inddrager andre, så er man utro eller afvigende. Uanset hvad man gør, så er det forkert, og det afslører, at under dække af at være frisindet er den danske seksualmoral lige så fordømmende, som den altid har været.
Hvor åben er du omkring din seksualitet?
Jeg er omtrent lige så åben omkring min seksualitet som mine madvaner. Jeg tror ikke, jeg har nogen hemmeligheder, men på den anden side er det ret sjældent, at jeg gider snakke om detaljerne.
Har din seksualitet ført til konfliter eller reaktioner fra andre?
Da jeg første gang optrådte i de danske medier sammen med min partner, nævnte vi i forbifarten, at vi har et åbent forhold. Det gav ikke nogen konflikter, men det gav i høj grad reaktioner. I alle de efterfølgende interviews var det spørgsmålet om det åbne forhold, der gik igen. Men eftersom jeg holder min seksualitet privat, har der næppe været nogen, der har kunnet lade sig støde af, hvad jeg går og laver.
Hvilken betydning har satanisme for dit syn på sex?
Danske normer er meget dyneløftende. Det forventes, at man altid skal forholde sig til, hvad andre gør, for derefter enten at gøre præcis som dem eller absolut ikke gøre som dem. Satanismens tendens til at sætte spørgsmåltegn ved selv dagligdags ting har nok givet mig et mere reflektereyt syn på min seksualitet. Jeg følger ikke ubevidst en bestemt sextrend, fordi resten af landets befolkning gør det, men jeg gør mig heller ikke (u)bevidst umage for at skille mig ud. Jeg er opmærksom på at påsøge det, der interesserer mig uden hensyntagen til de almindelige normer. Det er dette syn på sex, der afslører, at jeg tager den sataniske indgangsvinkel til emnet.