Religion eller filosofi?

Satanismens status som filosofi eller religion har ofte været til intern debat. Men hvad ligger der egentlig i ordene, og hvilke argumenter taler for og imod, når vi undersøger dansk satanisme?

Hvad er religion?

Blandt religionshistorikere er der uenighed om, hvordan man skal definere begrebet religion. Dette kommer bl.a. af, at der findes utrolig mange fænomener, som vi rent intuitivt opfatter som religiøse. Når vi så ser nærmere på dem, viser fænomenerne sig at være meget forskellige, og det kan være vanskeligt at udpege det fælles religiøse ved dem. For eksempel er der forskel på en nonnes bøn, en rituel bjørnejagt, meditation og religiøs omskæring. Dette vanskeliggøre forsøget på at sige noget generelt om, hvad religion er, som ikke udelukker nogen af de fænomener, som vi opfatter som religiøse. At lave en bredere funktionel definition, der ser på hvad religioner bruges til, vil på den anden side ofte komme til at inkludere andre fænomener, som de fleste ikke opfatter som religiøse. F.eks. kan idoldyrkelse indenfor underholdningsbranchen, politiske ideologier og filosofi let komme til at blive inkluderet i en bred funktionel definition.

Religiøse elementer i satanismen?

Hvis vi ser på det rent indholdsmæssige i den danske satanisme, så er det kun de bredere definitioner, der kan inkludere den. Vi mangler en opdeling af verden i helligt og almindeligt, og vi tror ikke på, at der findes en personificeret metafysisk magt, som vi kan stå i et forhold til, og de fleste afviser fortsat eksistens efter døden. Nogle satanister arbejder med begreber som "den sorte flamme" og "den mørke kraft i naturen", men selv om disse begreber ikke umiddelbart kan siges at være en del af den almindelige videnskabelige opfattelse af verden, så kan de heller ikke umiddelbart beskrives som religiøse. Den mørke kraft i naturen opfattes ikke som personificeret, som noget man kan kommunikere med, eller som noget der blander sig i, hvad mennesker gør. Alt i alt ligner det mere en påstand om et naturligt princip, eller en poetisk beskrivelse af en naturlig dynamik, end en påstand om noget metafysisk.

Hvis vi ser på de dele af satanismen, der i stedet beskriver Satan som "en arketype", "den dyriske side af mennesket" eller lignende, så står det klart, at disse opfattelser heller ikke i sig selv gør satanismen religiøs.

Paralleller i østlig filosofi

Hvis man ser på andre religioner, kan man finde paralleller i buddhismen og taoismen. Begge disse religioner findes også i filosofiske/ateistiske udgaver, som ikke normalt opfattes som religiøse. Særligt i taoismen kan man finde en parallel, idet man her opererer med begrebet "tao", som har en del lighedspunkter med den mørke kraft, i hvert fald i den tolkning af tao, som benyttes i den ateistiske/filosofiske udgave af taoismen. På samme måde kan vi genfinde en parallel til den sorte flamme i buddhismens kundalini.

Den funktionelle side

Hvis vi i stedet vælger at se på satanismens funktionelle side, dvs. hvilken funktion, den har i folks liv, så kan vi finde både lighedspunkter med filosofi og religion. Det, der får satanismen til funktionelt at lige religion, er bl.a. satanismens rolle som identitetsskabende og fællesskabsdannende. Der tales om satanister som en gruppe med specifikke normer, folk benytter fælles symboler, nogle har en rituel aktivitet, og der er en fælles historie, man forholder sig til. Mange af disse ting kan også siges om filosofiske fællesskaber, men det ville være usædvanligt, hvis tilhængere at Nietzsche eller Kirkegaard begyndte at gå rundt med specielle symboler om halsen eller forlange minoritetsrettigheder og særegne ceremonier i forbindelse med overgangsriter. Desuden ser fællesskabet mere ud til at bestå i en fælles symbolbrug (herunder brugen af Satan) end en reel filosofisk enighed, idet der er en mangfoldighed af forskellige filosofiske, etiske og politiske holdninger blandt satanister, hvilket de fleste satanister tolererer.

Satanisme og New Age

Hvis vi skal sammenligne satanismen med andre fænomener, som vi kender i dag, kunne man fristes til at lave en sammenligning med New Age. New Age er en betegnelse for en række fænomener, som ikke alle deler fællestræk med hinanden, men som hver især deler nogle træk med nogle af de andre fænomener (familielighed). Hovedtemaer indenfor New Age er individualisme, holisme, personen selv som højeste åndelige autoritet, miljøbevidsthed, sammenblanding af forskellige traditioner ("det religiøse tagselvbord"), forsøg på videnskabelig legitimering, tolerance over for andres tro ("alle trosretninger indeholder noget sandt"), monisme (alt er et), selvudvikling, og en søgen efter "det autentiske/ægte/realiserede menneske". Hvis man sorterer i New Age tankerne, så kun de ideer bliver tilbage, som harmonerer med en ateistisk synsvinkel på verden, så kan man finde mange lighedspunkter mellem satanisme og New Age.

En anden lighed med New Age ses i organisationsformen. New Age består af mange forskellige grupper, som er løst organiseret rundt om forskellige "professionelle". Disse kan f.eks. være forfattere, foredragsholdere og alternative behandlere. Deltagerne i miljøet kan være organiseret i grupper, som kræver medlemskab, men flertallet har en mere løs tilknytning. Man kommer måske til nogle foredrag, er tilmeldt et yogahold, går til en alternativ behandler, eller læser bøger om forskellige emner på egen hånd. Ud fra disse input sammensætter man så sit eget personlige verdensbillede. Der er ikke de store sociale fællesskaber, og ens tro/filosofi er noget, der først og fremmest er en del af ens fritid. De færreste har en livsførelse, der adskiller sig fra flertallets. Ofte bibeholder man sit medlemskab i folkekirken, og man deltager i de samme kirkelige overgangsriter (dåb, giftermål, begravelse) som resten af samfundet.

Hvis vi sammenligner dette med, hvad vi ser i satanismen, så må man sige, at vi også her finder en ret løs organisation. Selv blandt dem, som melder sig ind i en organisation, er der oftest en meget lille kontakt med andre medlemmer og med ledelsen i organisationen. Flertallet er oprindeligt kommet ind i miljøet ved hjælp af læsning på egen hånd, og folk definerer selv deres filosofi på baggrund af egne ideer og ideer hentet fra forskellige forfattere. Man forholder sig til aktive og synlige folk indenfor miljøet, som udtaler sig om satanisme, eller som skriver om emnet. Men selv hvis disse opfattes som autoriteter inden for filosofien, så er ens egen tolkning altid vigtigere for en selv, og man mener ikke, at de har autoritet over en, eller sidder med en endegyldig sandhed. Også her deltager flertallet i den normale danske kultur, og udefra set, vil det være vanskeligt at afgøre, hvad der adskiller den gennemsnitlige satanist fra andre mennesker.

Det særlige ved satanisme i forhold til New Age, når man ser på organisering, er at satanister benytter sig af en betegnelse til at beskrive deres filosofi, som de ofte fastholder gennem længere tid, hvorimod folk i New Age miljøet oftere bare beskriver sig som "søgende" eller som "spirituelle mennesker", eller skifter mellem mange grupper. Nogle New Age folk definerer sig selvfølgelig i forhold til grupper, hvis filosofi de i overvejende grad følger, men dette ser ikke ud til at være tilfældet med satanisterne, som til stadighed fastholder en meget høj grad af autonomi, og derfor ikke kan siges at have en stærk gruppetilknytning. Satanister er ikke nødvendigvis mere "satte i deres filosofi", eller mere afklarede og entydige, men har tilsyneladende en evne til at indarbejde alt nyt i deres filosofi på en måde, så de stadig opfatter den som satanisk. Samtidig er de også ofte meget kritiske overfor hvad de anser for "overtro" eller "religiøsitet", hvilket kan begrænse lysten til at afprøve andre tilbud på det religiøse marked. Dette betyder måske, at identitet og tilhørsforhold til en gruppe (eller modsat, identitet i modsætning til f.eks. de kristne) betyder mere for satanister end for New Agere, selv om de grupper, satanisterne orienterer sig i forhold til, ikke nødvendigvis er mere homogene end dem, New Age'erne forholder sig til.

Det sagt, så findes der selvfølgelig også satanister, der har en meget entydig definition af satanisme, som de fastholder, og som afviser andre konkurrerende definitioner som forkerte.

Hvad er satanisme?

Lighedspunkterne med New Age betyder ikke nødvendigvis, at satanisme er en del af New Age. Mange af ideerne er naturlige bestanddele af moderniteten (f.eks. individualisme), og man skal måske blot konstatere, at satanismen er et barn af sin tid, som har en del fællestræk med andre moderne fænomener, som befinder sig et sted mellem filosofi og religion. Om satanisme er en religion, en filosofi eller et New Age fænomen vil i sidste ende komme an på, hvilken måde man vælger at definere de forskellige fænomener - og det er man stadig ikke enige om.

Bibliografi:

• Mikael Rothstein: "Gud er (stadig) blå".
• Alan Aldridge: "Religion in the contemporary world".