Hvorfor dette navn?

28. august 2006

Satanisk Forum henviser ofte til teksten "Hvorfor `Satan'?", når folk spørger os, om ikke bare vi kunne have valgt et andet navn.

"Hvorfor `Satan'?" skulle holdes kort, så alle de uddybende forklaringer blev sprunget over i artiklen. En enkelt uddybning vil jeg dog præsentere i det følgende.

Vi nævner blandt andet, at Satan er en "mørk", motiverende og balancerende kraft, og kan opfattes som en form for deisme. Det kan måske misforstås.

Satan benyttes som et symbol for et "gestalt af naturlove", dvs. et "supersæt" af alle naturlovene i aktion på én gang, hvilket i øvrigt også er den eneste måde, naturlovene overhovedet kan fungere på.

Videnskaben ved nogenlunde, hvordan stærke og svage kernekræfter samt den elektromagnestiske kraft og tyngdekraften påvirker stof, og man har også et godt overblik over en lang række andre naturlove. Men ingen af kræfterne eller naturlovene siger hver især noget om, at der sker konstant udvikling set fra menneskets synspunkt. Når de endelig siger noget om en form for udvikling, er det i en så snæver sammenhæng, at der ikke kan formuleres sammenhænge mellem årsag på det mikroskopiske plan og virkning på det makroskopiske.

Naturlovene siger heller ikke noget om livets udvikling, og de forklarer ikke menneskers følelser og reaktionsmønstre. Selv om vi i dag sidder med en enorm forståelse for verden omkring os, så ligger fornemmelsen af udvikling og liv udenfor denne forståelse. Sådanne fornemmelser kan vi stadig kun beskrive symbolsk.

Tilsammen har naturkræfter og naturlove en stor virkning, der ser langt større ud end summen af naturkræfterne og naturlovene - og denne samlede påvirkning er der ingen velformuleret naturlov for. Vi kan højst sige, at naturlovene i væsentlig udstrækning kan forklare, at alt sker, og hvordan fysiske processer forløber, men bestemt ikke hvordan livet og vores oplevelse af livet fungerer. Det er dette "supersæt af naturlove", der ikke kan formuleres, som vi beskriver med et meget effektivt symbol.

I princippet kunne vi satanister godt komme med den ovenstående forklaring. Men det er de færreste mennesker, der kan forholde sig til al den viden, videnskaben har opsamlet i dag. Så er et symbol meget mere effektivt, for det er noget, folk kan forholde sig intuitivt til. Satan er et smukt symbol for den "motivation" og "balance", der giver naturens dens uorden og orden.

H. A. Brorson skrev i en lovprisning til den kristne gud, at "gik alle konger frem på rad / i deres magt og vælde, / de mægted ej det mindste blad / at sætte på en nælde". På sin vis er det den samme "guddommelighed", der ikke kan forklares gennem al vor nutidige viden, vi henviser til, når vi benytter Satan som symbol. Men naturligvis ville de kristne næppe være specielt glade for at indrømme, at deres gud samtidig var ansvarlig for alt det, de kristne normalt opfatter som ondskab og destruktion. Så er Satan et noget mere dækkende symbol.

Måske findes der et andet ord, der er bedre, men så skal det være et ord og et symbol, der er mere beskrivende for os og vores holdninger og væremåde end "Satan". Vi kan måske godt kalde os for et eller et andet nyopfundet ord, men det ville ikke give folk nogen som helst fornemmelse af, hvad vi står for. Ordet "Satan" giver et intuitivt budskab, som intet andet ord kan viderebringe. Dette intuitive budskab bliver bragt, også selv om folk måske i første omgang rationelt udleder, at vi skulle have en kristen satan-opfattelse.

De fleste (rationelle) mennesker kan sagtens erklære sig enige i det meste af, hvad vi siger. Men de får ofte en stærk emotionel reaktion over, at vi bruger Satan som symbol. Og det er afslørende. Satan findes jo ikke, så den værdi, man hæfter ved navnet, afspejler ens udgangspunkt. Den almindelige dansker ikke tænker ikke så meget over, at en væsentlig del af hans/hendes holdninger er overtaget fra "den almindeligt anerkendte sandhed". Det er først, når det frygtede "S"-ord bliver nævnt, at deres ideologiske skeletter står i kø for at komme ud af skabene. Deres emotionelle reaktion afslører derfor, at de ikke er mere frigjorte fra den religiøse (dvs. her i landet kristne) indoktrinering, end at de reagerer følelsesladet på det, kristendommen betegner som negativt, alene fordi kristendommen siger det.

Vi satanister bruger derimod navnet, fordi det er et meget beskrivende symbol på, at "der er liv og udvikling".