Halloween som satanisk ”helligdag”?

Fra Satanisk Bulletin nr. 6

Halloween, som vi kender det i dag, er en blanding af mange forskellige traditioner. Nogle af traditionerne er af nyere dato, men andre har en lang historie bag sig, eller indeholder antydninger af ældre traditioner.

Rødderne til Halloween kan dels findes i Kelternes ”Samhain” fest, men også i Mexicanernes ”Los Dias De Los Muertos”. Desuden har de kristne, som med så mange andre hedenske festdage, prøvet at erstatte de gamle traditioner med kristne myter. I dette tilfælde ”Alle Helgenens Aften” og Alle Sjæles Aften”.

Er Halloween satanisk?

Et kort svar ville være: ”Nej”. Der er mange hedenske helligdage, som af de kristne regnes som sataniske, og da Halloween desuden bliver forbundet med de afdødes ånder og andet overnaturligt, er det ikke mærkeligt, at de er særligt optagede af denne dag. I realiteten er dagen dog knyttet til landbrugssamfundet og mange af de skikke, man typisk finder her. Man fejrer høsten og nytåret, man styrker fællesskabet, og man mindes de døde. Kort sagt, der er tale om en hedensk fest tilknyttet landbrugssamfundet.

Min holdning

Personligt føler jeg, at man bliver fattigere, hvis man helt vælger alle specielle festdage fra. Det er ikke kun indenfor religionerne, vi finder den slags specielle dage, men også f.eks. hos nationer, foreninger, sportsklubber og lignende. Særlige festdage markerer begivenheder, man finder vigtige, og de skaber fællesskab omkring dem. De er med til at definere folk som en gruppe med særlige værdier. Man kan snakke meget om, at satanisme er en individuel religion, hvor man ser ned på fællesskab med masserne. Men realiteten er, som vi jo alle oplever, at satanister selvfølgelig også har ligesindede venner, at de får kærester og danner familier, og at de får børn. Og inden for denne gruppe af familie og venner vil der selvfølgelig også opstå et fællesskab, som er værd at styrke og fejre som noget unikt.

Livet og Døden

Der er flere ting ved Halloween, som appellerer til mig personligt. Her i vesten er vi så bange for døden, at vi tabuiserer den og prøver at glemme den. Ikke alene prøver vi selv at glemme døden, men som oftest bliver det også til tabu at snakke om dem, vi mister. Livet og døden er dog to sider af samme sag. Enhver fødsel er en dødsdom, og enhver død fører til nyt liv. Uden død ville der ikke være liv, og at frygte og hade døden er derfor også at frygte og hade livet. I stedet for at prøve at glemme døden, kan det være en idé at lade den være nærværende en gang imellem, når man ikke står i en situation, hvor man er tvunget til at forholde sig til den. Herved kan vi måske lære at forholde os til dødens realiteter og forlige os med dens uundgåelighed. Den er ikke rar, men den er en del af vores eksistens som mennesker.

Af mange satanister opfattes døden som det sidste og endegyldige punktum. Det betyder, at vi kun har mulighed for at overleve i kraft af det minde, og de børn og værker, vi eventuelt efterlader os. For mig at se er dette endnu et argument for, at vi ikke må glemmer dem, som ikke er blandt os mere. Dødens ubehagelige realitet bør ikke også afholde os fra at holde mindet om dem, vi elsker, i live i vores minder. Først når vi tvinger os selv til at glemme, har vi helt mistet dem.

Halloween ceremoni

Hvis folk ønsker at skabe en lille ceremoni, som indeholder nogle af de oprindelige Halloween temaer, så kan det f.eks. gøres på denne måde.

Folk samler sig rundt om et bord, hvor der står mad. Maden må meget gerne være et sammenskudsgilde, hvor alle medbringer hver deres særlige ret. Herved understreges fællesskabet, som er et vigtigt element i kelternes Samhain. Blandt madvarerne må der meget gerne være frugter, som understreger, at festen også er en høstfest. Slik og kager udformet som kranier m.m., er også meget velkomne.

Lyset kan eventuelt slukkes, hvorefter der tændes et enkelt stort stearinlys. En fra forsamlingen holder en lille fremlægning om betydningen af Halloween. Derefter bliver der delt lys ud til alle de tilstedeværende. Der fortælles så om Halloweens betydning som fest for de døde, og folk bliver opfordret til en efter en at tænde deres lys i stilhed. De små lys tændes fra det første store, som efterligning af kelternes tradition med at slukke alle ildsteder, hvorefter alle husstande fik ild fra samme bål. Det store lys kan eventuelt bruges til at tænde andre store stearinlys bagefter, hvis man f.eks. vælger kun at bruge stearinlys til at oplyse middagen med. Pas dog på brandfaren!

Idet deltagernes lys tændes, tænker de på nogen, de elsker, men som ikke er hos os mere. De skal ikke så meget tænke på personens død og det savn, de har, men mere på de fester, de har haft sammen, og de gange de har grinet og haft det sjovt sammen. Derefter ”inviterer de personen til at være med til festen”, til at drikke, spise og more sig. Dette kan enten ske ved at sige det højt, eller ved at sige det stille inde i sig selv. Lyset plantes derefter i en stor gryde eller skål med sand i bunden, som står på det bord hvoromkring folk spiser. Her symboliserer lyset den afdødes tilstedeværelse og livsflamme.

Vandrende ånder?

Det er nok de færreste satanister, som tror på ånder. Ideen med ceremonien er dog heller ikke ”åndemaneri”, men at understrege fællesskabet med dem, man fester med, og at mindes og påskønne de gode minder, man har af de døde. I stedet for at glemme dem eller at fokusere på deres død, slår man symbolsk fast, at de stadig lever i vores erindringer og hjerter. Ceremonien KAN afsluttes med en symbolsk afsked med de døde, når festen slutter, hvor der siges farvel for denne gang. Personligt foretrækker jeg dog at undlade dette, idet de gode minder jo ikke er noget at frygte, og idet jeg ikke tror på eksistensen af ånder.

Flere ideer til Halloween

• Pynt op. Det er billigt og let at lave pynten selv. Skabeloner kan skaffes fra flere gode biblioteksbøger, og alle kan lave figurer ud af farvet pap. Børn vil elske at være med!
• Pynt op med stof på borde og eventuelt også på nogle af væggene. Det er ikke specielt dyrt at købe nogle meter nervøs velour. Hvis man ønsker en billigere løsning, kan man også opnå en sjovt effekt med opsprættede sorte sække.
• Køb et stort stykke krydsfiner, som kan ligges ovenpå spisebordet. Sav stykket til, så det har form af en kiste. Den færdige plade skal selvfølgelig være større end bordpladen, men ikke for stor, da den let vipper, hvis den ikke fastgøres. Smid et stykke stof over pladen, eller udsmyk den.
• Konfekt. Kranier, knogler, kister, græskar, spøgelser m.m. kan let udformes af marcipan. Brug frugtfarve og sukkerkrymmel til at farve og pynte figurerne. Find eventuelt frugtfarverne i hobbybutikker, som sælger udstyr til bolsjefremstilling. Her kan du også finde sort madfarve.
• Bag kager. Kagerne kan udformes som f.eks. flagermus og farves med frugtfarve eller glasur. Brug eventuelt de samme skabeloner, som kan bruges til papirfigurerne (undgå figurer som har alt for mage små hjørner og kanter).
• Bag boller. Bollerne kan pyntes med orange glasur, så de ligner græskar. Pynt dem yderligere med øjne, næse og mund af chokolade eller brun glasur. Stilken kan laves af marcipan, der er farvet med grøn frugtfarve. Bollerne kan også pyntes som spøgelser eller kranier.
• Arranger en nattetur til et passende uhyggeligt sted. Planlæg eventuelt turen, så der indgår små forskrækkelser. Lån f.eks. nogle CD’er med passende filmmusik eller filmlyde. Ugler, ulve hyl, sær latter, hvisken, baglæns tale og messen kan f.eks. bruges. Tjek eventuelt hos det lokale politi om det er nødvendigt med en tilladelse til at afholde arrangementet (natløb i offentlige skove kræver normalt tilladelse).
• Find uhyggelige historier eller digte frem og læs dem højt for hinanden. Ældre historier, der handler om hjemsøgelser og onde ånder, passer specielt godt til begivenheden. Af digtere kan bl.a. anbefales Edgar Allan Poe og Lord Byron. Gamle folkesange og folkesagn kan også bruges, hvis man kan finde de rigtige.