Fat med begge hænder

1. januar 2001

Satanister følger venstrehåndsvejen, siger vi. Men hvad er venstrehåndsvejen? Hvad er højrehåndsvejen? Kan de adskilles?

Selv om den kristne bibel hentyder til, at fårene engang skal skilles fra bukkene, og at de kommer til at sidde henholdsvis ved gudens højre og venstre hånd, så er højrehåndsvejen og venstrehåndsvejen ikke kristne opfindelser. Begreberne finder deres oprindelse i østen i filosofier som taoisme, tantra, buddhisme og diverse afledninger af disse. Begge begreber er helt bogstaveligt symboliseret med venstre og højre hånd.

Højrehåndsvejen hentyder til yang. Det symboliserer aktivitet og vækst, og har en "lys", "himmelsk", "intellektuel", "udbredende" kvalitet. Det er kvaliteter, der direkte kan ses. I nogle oversættelser betyder yang "sydsiden af bjerget", idet den solbelyste sydside kan ses. Yang forbindes med det maskuline og er en "tydelig", ydre kvalitet. Det er "positiv" energi, der udbreder sig på en gennemtrængende måde, nogle gange på en gennembrydende måde.

Venstrehåndsvejen hentyder til yin. I kontrast til yang symboliserer yin det passive og solide, og har en "mørk", "konkret", "mundæn", "størknende" kvalitet. Det er kvaliteter, der ikke direkte kan ses, men må forstås intuitivt. I nogle oversættelser betyder yin "nordsiden (skyggesiden) af bjerget", idet nordsiden ikke kan ses, fordi den ikke er belyst. Man må blot udlede, at der må findes en nordside af bjerget, når man kan se sydsiden af det. Yin forbindes med det feminine og er en "skjult", indre kvalitet. Det er "formgivende", "lukkende" og "gestaltende" energi, der bevæger sig indad. Det symboliserer "naturens mørke moderskød". Med satanismens fokus på det kropslige og materielle er satanismen som filosofi knyttet til venstrehåndsvejen.

Den vestlige verden fokuserer stærkt på yang-aspektet (himmelsk, intellektuelt), der er direkte synligt. Samtidig får man indtryk af, at den vestlige verden er komplet uvidende om yin-aspektet. Der fokuseres således på penge, social status, intelligens, "macho"-kvaliteter såsom styrke, aggression, beslutsomhed, virilitet. Opførslen er grænsende til det psykotiske, især i form af skizofren reserverethed og fremmedgørelse, manglende evne til at hamle op med følelser, og kluntede sociale forhold.

I praksis er de to principper forenede. Man kan opfatte yin/yang som jorden, hvor (yin) der gror (yang) et træ, som en krop, hvor (yin) tanker opstår (yang), eller måske som big bang, hvor kosmos (yang) blev født af intet (yin).

I "bjerg"-oversættelsen kan man kun se den oplyste sydside, men det ville ikke give mening at sige, at bjerge kun består af deres sydsider. De består selvfølgelig af hele bjerget, med både sydside og nordside. På samme måde står yin og yang ikke i modsætning til hinanden på trods af deres tilsyneladende modsatte natur.

Det er en almindelig misforståelse, at maskulinitet og femininitet udelukkende er fordelt til henholdsvis mænd og kvinder. Begreberne "maskulin" og "feminin" henviser til typer af energi, og vi udviser all begge typer. Begreberne yang/maskulin og yin/feminin er symboler, der henviser til noget, der ikke kan beskrives med specifikke ord. I psykologien tales der om, at animus er den maskuline side af vores personlighed, mens anima er den feminine side.

Anima er desværre forsømt i vesten og i væsentlig grad forsmået af mændene. I lyset af det ovenstående burde det være tydeligt, hvorfor dette er destruktivt. I forståelsen af yin/anima som "jord"-princip svarer bekæmpelsen af ens feminine side nemlig til at bekæmpe den jord, man selv står på.

Personlig styrke ligger i foreningen af yang og yin. Når vi accepterer anima i os selv og anerkender de energier, der ligger heri, kan vi opfatte hvad mange mennesker kæmper imod (deres feminine side) som vores allierede. Når det sker, bliver blinde følelser (kendt fra f.eks. "blindt raseri") til ægte følelser, der hjælper os i vores bedømmelse af virkeligheden omkring os. Anima forstærker vores spontanitet, modtagenhed og adaptabilitet (dvs. vores evne til at forholde os til en virkelighed, der ændrer sig og til tider "prøver" os). Når anima bruges som en guide, tillader det os at transformere f.eks. aggression til konstruktiv energi, der kan bruges til noget fornuftigt.

Yin og yang principperne er universelle, og beskriver også, hvorledes en person opnår viden om sig selv og virkeligheden. Med forståelsen af, at yin/yang udgør en enhed, gælder der også, at både venstrehåndsstien og højrehåndsstien er veje til erkendelse. Forskellen mellem dem er måden, hvorpå indsigten nås.

Yang-formen for indsigt, der er kendetegnet ved højrehåndsstien, er umiddelbart til at forstå for de fleste danskere. Det er en intellektuel forståelse med analytiske fremgangsmåder og rationelle udledninger. Denne form for indsigt forstås populært sagt "med hovedet".

Yin-formen for indsigt, der er kendetegnet ved venstrehåndsstien, er en kropslig forståelse. Det er en forståelse via intuitive retningslinier og emotionelle udledninger. Denne form for indsigt forstås "ved at føle med kroppen".

Inden for østlige traditioner finder vi adskillige veje til forståelse. I Theravada eller "Hinayana" buddhisme finder vi f.eks. en række regler, love og forskrifter. De er i praksis fornuftige at leve efter, men de giver ikke nogen form for indsigt.

Mahayana buddhisme drejer sig i højere grad end Theravada buddhisme om forståelse. Den fokuserer på intellektuel forståelse og undgår i første omgang hvad satanister måtte betegne som "den mørke sti", idet dens lærdom ikke umiddelbart "læres gennem kroppen". Mahayana indeholder dog en række øvelser og metoder, der langsomt giver den studerende den ønskede erkendelse.

Endelig finder vi i Vajrayana traditionen den pludselige og direkte vej til forståelse, der går gennem kropslig indlevelse og dermed kvalificerer som satanismens "mørke" sti til erkendelse. I Vajrayana opnås forståelsen helt bogstaveligt uden at tænke over tingene.

I modsætning til hvad nogle satanister måtte tro, kan man følge højrehåndsstien uden dermed at være usatanisk, for selv om nogle metoder til indsigt tager højrehåndsstien til forståelse, kan de også samtidig betragtes som venstrehåndsstier. Der er nemlig ingen konflikt mellem de to metoder, hvis de er ægte. Hvis de er ægte, er de yin/yang, som eksisterer sammen. Det betyder i praksis, at man gør, hvad man er god til. Hvis man er god til noget, er det nemt at gøre det.

Når den berømte samurai Myamoto Musashi benyttede sit sværd som en vej til erkendelse, ville det umiddelbart opfattes som en erkendelse via højrehåndsstien. I praksis benyttede Musashi metoder, der i løbet af hans liv gav ham den erkendelse, han søgte. Han opnåede erkendelsen ved at gøre, hvad han var god til.

Hvis yin/yang eksisterer sammen, kan højrehåndsstien altid findes i venstrehåndsstien, og venstrehåndsstien kan altid findes i højrehåndsstien. Venstrehåndsstiens "væren" er smeltet sammen med højrehåndsstiens "bliven til". Det betyder, at hvis man helhjertet gør, hvad man er god til, så følger man automatisk venstrehåndsvejen og højrehåndsvejen.

En ærlig forfølgelse af sine interesser og evner medfører automatisk, at man har det godt med, hvad man gør, og at man føler et ansvar for at holde sin aktivitet ved lige — selv de kedelige dele af aktiviteten! Det er dette ansvar, som får skoledrengen til at bruge mange dage på den kedelige fremstilling af trykte kredsløb til hans elektronikkonstruktion. Det er dette ansvar, som får en selvstuderet til at pløje sig gennem talrige artikler og tykke, kedelige bøger i månedsvis. Det er dette ansvar, der får en person til at acceptere utallige fiaskoer undervejs uden på noget tidspunkt at miste gejsten. Ligesom glæden ved interessen er de kedelige bestanddele og fiaskoerne er en del af interessen; uden dem ville den ikke kunne varetages.

I vores del af verden er ønsket om erkendelse ikke ægte; det er ikke personens egentlige ønske. Højrehåndsstien står her i modstrid med venstrehåndsstien, og venstrehåndsstien føles (for venstrehåndsstien er følelse og intuition) som skræmmende og ond.

For eksempel ønsker en person måske at have et lykkeligt liv, men benytter måske "indkøbsterapi", hvor han køber fjernsyn, video, nye ting til bilen, computeren, osv. i stedet for at se ind i sig selv og forstå sine egne virkelige ønsker og motiver. Personen benytter hver ny "gimmick" som en flugtvej fra sit eget indre, idet hver ny anskaffelse kan fange hans opmærksomhed, indtil den har mistet sin nyhedsværdi. Derpå er personen nødt til at finde noget nyt for ikke at skulle føle sit eget indre.

Hvis ikke personen benytter indkøbsterapi, ser man typisk, hvordan personen hele tiden skifter interesser, eller går helhjertet op i en sag i kort tid, før han finder nye interesser (ligesom den anden fandt nye "gimmicks") og lader sagen falde til jorden. Havde personen virkelig gjort, hvad han var god til, ville han have holdt sagen ved lige.

Hvis ikke man gør noget af ærlig interesse, men blot finder midlertidige erstatningsinteresser, bliver den "lyse" højrehåndssti til et falsk lys, som et fata morgana for den tørstende i en ørken.

Det falske lys ses som symptom, når man i vores del af verden ser åndelig udvikling som et ønske om at "møde Gud". Uanset hvordan denne gud, lyset, måtte blive opfattet, er guddommen, lyset, altid separeret fra personen. Fremmedgørelsen er dermed iboende for personen, der ser sig selv som isoleret fra universet.

I størstedelen af de østlige traditioner opfattes guddommen anderledes. Her ønsker personen at blive ét med gud, naturen eller kosmos. Der er ingen fremmedgørelse eller adskillelse. Det uendelige er dermed ikke nogen bestefar i himlen, som man er underlegen. Det er derimod set som fundamentet for alt eksisterende eller som "alle naturers natur", som "alle betingelsers betingelse". Det uendelige er ikke noget "andet", men er "vævet ind i alt stof". Følger man den mørke venstrehåndssti, hvori den lyse højrehåndssti også ligger, har man lyset — livskraften — i sig selv. Hvis man derimod følger højrehåndsstien, mens man forsøger at bekæmpe venstrehåndsstien, kan ens indre lys ikke eksistere i en selv, fordi der ikke er noget, det kan eksistere i. Så vil man være afskåret fra livet selv; man søger efter livsgnisten, lyset, Gud — derude.