Destruktionen af sandheden

13. september 2011

Sandhed er for vildledte mennesker, der tror, at sandheden er et mål.

Sandheden søges af mennesker, der er kulturelt opdragede til at tro, at nogen, et sted, ved, hvad der er "sandt". De tror, det er ethvert menneskes pligt enten at blive denne "nogen", eller at arbejde hårdt for gennem denne person at forstå, hvad der er "sandt". Selv om de ikke formelt eller bogstavelig talt tror på guder, så er det underforstået i kulturen, at det er "Gud", der besidder den endelige og evige sandhed.

Djævelen har ingen interesse i at stræbe efter sin modstander. Satan vender ryggen til Gud. Han ved, at der ikke findes nogen "sandhed". Satan ønsker ikke sandheden. Satan er den evige løgner, og det er hans korrupte natur at ødelægge sandheden.

Men en sandhed, der er tvunget til at tilpasse sig Djævelens evige spørgsmål og destruktion gennem årene, er ikke blevet til en løgn; den er blot stadigt blevet mindre forkert. Satans stædige behov for at ødelægge sandheden, som vi kender den, har erstattet ordet "sandhed" med udtrykket "gradvist mindre forkert".

Det kan lyde, som om Satan uforvarende når netop det mål, han ønsker at undgå, men der er monumental forskel på de to koncepter.

"Sandt" er noget, der måles i en afstand fra en absolut, konstant værdi, som er det ultimative mål. Jo nærmere, noget er på dette mål, desto mere sandt er det.

"Gradvist mindre forkert" er målt fra et udgangspunkt. Det er et mål for hvor langt, man er nået, og hvor meget, man har opnået.

"Sandt" er angsten for ikke at være nær nok på Gud - en angst, der ikke kan lindres, for er findes ingen guder. Ønsket om at nå dette mål er et dødsønske, for når ønsket er indfriet, er der intet mere at stræbe efter.

At være "gradvist mindre forkert" er at glædes over sine egne fremskridt, og er et uopslideligt ønske om at nå endnu længere.

Begæret efter "sandhed" skaber stive samfundsstrukturer. Mennesker tænker i mønstre af "rigtigt", når de forfølger deres egne, "sande" veje, mens de aktivt modsætter sig enhver anden retning, og er fjendtlige mod diskussion og perspektivering.

Trangen til at være "gradvist mindre forkert" leder samfundet i nye retninger. Det tilskynder til respekt for tidligere tiders viden og entusiasme for at bidrage med ny viden, til livslang læring og til erkendelsen af, at der er stor værdi i interaktionen mellem mennesker med unikke synspunkter.

Men det er ikke let at være "gradvist mindre forkert" i stedet for "mere sandt". Mange mennesker har en fornemmelse af, hvad der er "rigtigt", og har ikke den fjerneste anelse om, hvordan man er "mindre forkert". De tror, du sigter efter det næstbedste, når du ønsker at være "mindre forkert" i stedet for "mere rigtig". Og det på trods af, at livet selv er en bekræftelse af, at der ikke er noget næstbedst over at være "gradvist mindre forkert".

For at lære, hvad der er forkert i en populær "sandhed", må vi følge Djævelens eksempel.

Satan tror ikke på falske autoriteter, der på forhånd ved, hvad der er "sandt". Satan har langt større respekt for mennesker, der søger at knuse sandheder - forudsat disse mennesker ikke blot er motiveret af en anden "sandhed". Satan tror på kaos, for han stoler på, at mennesker kan være kreative, og han stoler på, at store grupper af mennesker, der ikke er enige, er i stand til at fungere sammen.

At være "gradvist mindre forkert" kræver brug af Djævelens værktøjer: Evnen til at være kritisk og lære fra sine egne og andres eksperimenter, men også til at holde et åbent sind, hvor kontroversielle tanker og handlinger er tilladte. Nøgletalentet er kreativitet, men vor gudfrygtige kultur er desværre mistænksom overfor denne kaotiske evne, eller har mistet troen på den, eller ligefrem glemt den, i dens higen efter sandheden kendt som maksimal profit eller financiel "ansvarlighed".

En sandhed, der ikke kan destrueres, bliver ophøjet til guddommelighed, og vil trælbinde uafhængige tanker. I sin destruktion af sandheden kræver Satan derfor splid og kævl, modstand og ødelæggelse, frustration og fejl. Kun således kan sandhed blive ødelagt og mennesket befriet fra Gud.