Dansk satanisme
1. januar 2002
Note: Data fra denne undersøgelse må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra forfatteren.
Indledning
Kristne hævder ofte, at den typiske satanist er en metal-lyttende teenager med langt hår, som bruger det meste af sin tid på at vælte gravsten og bande over kristne. Men er det nu også rigtigt? Satanisk Bulletin valgte at undersøge sagen gennem en spørgeskemaundersøgelse.
Undersøgelsen blev startet i maj 2001 og afsluttet i januar 2002. Undersøgelsen blev dels gennemført ved at sende spørgeskemaer ud sammen med Satanisk Bulletin nr. 5, og dels ved at lægge spørgeskemaet ud online. Undersøgelsen er baseret på 39 besvarelser.
Det er vanskeligt at afgøre, om deltagerprocenten er høj nok til, at man kan udlede noget generelt om dansk satanisme, idet ingen kender det reelle antal af satanister. Ud fra besvarelserne at dømme formoder vi endvidere, at der er visse grupper, som ikke er repræsenterede i undersøgelsen. Alligevel repræsenterer undersøgelsen det første reelle forsøg på at give et realistisk billede af dansk satanisme.
Alder og Køn
Omkring to tredjedele af deltagerne er 20 år eller ældre. Hvis gennemsnitalderen udregnes med forbehold for, at undersøgelsen har løbet i næsten et år, ligger den på 24 år. Det står klart, at den typiske satanist ikke er teenager. Kun 5 ud af 39 deltagere var kvinder.
Uddannelse og beskæftigelse
Lidt over halvdelen er studerende. Ved at se på højeste afsluttede uddannelsesniveau hos disse personer, fremgår det, at halvdelen af de studerende allerede har afsluttet HF eller gymnasiet, og de må derfor formodes at være i gang med en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. De, der ikke er uddannet ud over gymnasium eller HF niveau, er for det flestes vedkommende stadig studerende og så unge, at de ikke ville kunne have nået at opnå et højere uddannelsesniveau endnu. Ud af samtlige deltagere i undersøgelsen angiver næsten hver femte, at de allerede har afsluttet en universitetsuddannelse. Uddannelsesniveauet ser altså ud til at være højere blandt undersøgelsens deltagere end i den almindelige befolkning. Umiddelbart ser der ikke ud til at være et mønster i folks beskæftigelse, idet der arbejdes med alt fra børnepasning til jura.
Religiøs baggrund
Lidt under halvdelen angiver at være opvokset i et hjem uden religiøst tilhørsforhold. Lidt over en tredjedel er opvokset i et hjem, hvor der var en eller anden tilknytning til folkekirken, selv om denne oftest angives at have været meget overfladisk. Resten er vokset op med forældre, der tilhørte en kristen retning udenfor folkekirken. På baggrund af disse tal virker det tvivlsomt, at folk generelt skulle være blevet interesseret i satanisme for at gøre oprør mod kristne forældre.
Tilknytning
Knap to tredjedele angiver, at de ikke før har været involveret i en anden religiøs/spirituel retning. Hertil kommer, at folk gennemsnitligt har opfattet sig selv som satanister i 7 år. Halvdelen af dem, der har svaret på spørgsmålet, har opfattet sig selv som satanister i mere end 5 år. Dette er interessant, idet en stor del af dem, der befinder sig indenfor det okkulte og new age miljøet, ofte skifter mellem forskellige retninger indenfor kort tid. En forklaring kan måske søges i satanismens specielle form, der dels er ateistisk, og dels tillader brugen af religiøse symboler og redskaber som f.eks. ritualer. Hvis folks udgangspunkt er ateistisk, vil de ikke føle sig nær så tiltrukket af spirituelle filosofier. Den manglende bevægelse kan muligvis også forklares i og med, at satanismens mangel på dogmer tillader folk at ændre deres filosofi en hel del, uden at de derved føler det nødvendigt at give deres personlige filosofi et andet navn.
Mødet med satanisme
De fleste nævner flere kilder til deres oprindelige møde med satanisme. Bøger er den oftest angivne kilde, og nævnes af 85% af deltagerne i undersøgelsen. Internettet blev nævnt af omkring en tredjedel, og en femtedel stiftede bekendtskabet gennem musik. En fjerdedel henviser til venner, selv om denne påvirkning ofte ser ud til først at være kommet senere, efter de selv f.eks. har læst om emnet på egen hånd. Ud fra disse tal må man konkludere, at langt den største påvirkning kommer fra selvstændige studier.
Alle dem, der har forholdt sig til spørgsmålet, mener at trangen til oprør har betydning for de fleste unges første kontakt med satanismen, selv om deres egen motivation måske har været en anden.
Den mest almindelige grund til at forlade satanismen anses for at have udgangspunkt i en misforståelse af filosofien. Folk har måske følt sig fascineret af et fejlagtigt billede, eller har blot benyttet titlen som et oprør. Andre menes at forlade filosofien, fordi de ikke kan holde til at leve i et ateistisk univers. De, der bibeholder deres filosofi, opfattes som nogen, der enten anerkender, at deres livsførelse i sig selv er satanisk, eller som har studeret filosofien dybere, ud over det ungdommelige oprør. Herved har de kunnet sammensætte en filosofi, som i modsætning til en ungdommelig oprørsfilosofi kan leve op til voksenlivets krav.
Kontakt med andre satanister
Kun en femtedel oplyser, at de mødes med andre satanister med religiøse/rituelle formål, og dette foregår endda meget sjældent. Det kan ses, at den beherskede aktivitet på det rituelle plan ikke skyldes manglende kontakt til andre satanister, når man sammenligner med andre former for kontakt. Kun 10% har aldrig kontakt med andre satanister. Af de resterende 90% har halvdelen i ny og næ kontakt med andre, og den anden halvdel har kontakt ofte eller dagligt. Til gengæld ser en stor del af kontakten ud til at ske via Internettet, selv om kun ca. en tredjedel deltager på sataniske e-lister. Under halvdelen har en formel tilknytning til en satanisk organisation, og heraf er størstedelen medlemmer af Church of Satan. Det virker dog ikke, som om nogen er tilknyttet en Church of Satan grotte, idet kendskabet til eksisterende grotter i Danmark er meget begrænset. Temple of Lucifer fra Fyn er tilsyneladende kun kendt via medierne, og stort set kun negativt beskrevet. I dag er tilknytningen til organisationer en smule anderledes, idet Satanisk Forum har opnået et betydeligt antal medlemmer og skabt et bedre netværk for disse. Tilsyneladende er der en del fordomme satanister imellem, som ser ud til at have udgangspunkt i mediernes fremstillinger af satanister og egne uheldige oplevelser med "blackere" og oprørske teenagere. Disse fordomme kan muligvis have haft indflydelse på folks hidtil begrænsede ønsker om kontakt med andre satanister.
Tro
Selv om alle definerer Satan forskelligt, når de får lov til at svare frit, er der en rimelig entydighed, når det gælder om at vælge en passende kategori. Lidt under halvdelen valgte at definere Satan som "Et symbol, en arketype, mig selv, naturen", og lidt flere valgte samme definition med tilføjelsen "En upersonlig og naturlig kraft, der gennemtrænger og motiverer alt". Kun 3 angav, at de troede på en teistisk eller delvis teistisk definition (en bevidst kraft eller guddom, en falden engel).
Tre fjerdedele angav, at de ikke troede på noget individuelt efterliv af nogen art.
I spørgsmålet om magi svarede lidt under halvdelen, at der udelukkende er tale om psykologi. Kun tre mente, der er tale om kræfter, der ligger udenfor den materielle verden, mens omkring hver tiende mente, at der er tale om en kombination af uopdagede naturlige kræfter og kræfter udenfor den materielle verden. En fjerdedel mente, der er tale om en blanding af psykologi og uopdagede naturlige kræfter.
Inspirationskilder
Med en enkelt undtagelse har alle læst en eller flere af LaVeys værker. Halvdelen anser dog mest af alt Satans Bibel som et "Wake up call" eller en introduktion, og giver udtryk for at de henter inspiration mange andre steder. En fjerdedel mener, at de lever helt eller delvist i overensstemmelse med Satans Bibel, men tilsyneladende er de ikke helt enige om, hvad det vil sige i praksis. I forbindelse med forholdet til Satans Bibel er det bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af deltagerne angiver, at de ikke ved, hvem Ragnar Redbeard er. Dette er interessant, idet første halvdel af Satans Bibel stort set er en ordret gengivelse af en tekst, der oprindeligt blev udgivet under titlen "Might is Right" af en engelsk forfatter under synonymet Ragnar Redbeard. Church of Satans egne skrifter diskuterer også dette faktum. Når folk ikke er bekendt med den slags detaljer, betyder det, at det nok er begrænset, hvor dybt de har studeret LaVeys og Church of Satans øvrige tekster. Dette understreges af, at der kun er to personer, der abonnerer på andre sataniske magasiner end "Satanisk Bulletin".
En ofte påstået kilde til inspiration er heavy metal musik. To trediedele angiver, at de har "stor" eller "meget" stor interesse for metal musik. Det ser dog ikke ud til, at folk forbinder musikgenren med satanisme. Når de skal angive deres personlige musiksmag, er metal musik kun en genre blandt mange andre. 15% angav at have deltaget moderat i "black metal miljøet", og kun tre angav at have deltaget i stor grad. Stort set alle kritiserede kraftigt miljøet, som tilsyneladende mere ses som et udtryk for ungdommeligt oprør end noget andet.
Hærværk
Hærværksmænd ses som utilpassede teenagere med traumer fra en kristen baggrund, og der udtrykkes tilfredshed med, at de stilles til ansvar for deres handlinger. Den eneste, der ikke direkte kritiserer hærværket eller fordømmer det, omtaler det som "drengestreger". Hærværket kritiseres dels fordi det anses for meningsløst og skadeligt for satanismen, men i høj grad også fordi det ses som respektløst overfor de efterladte, fordi det rettes mod andres religion, og fordi det er et anslag mod den private ejendomsret og historiske bygninger.
I forbindelse med kirkeafbrændingerne i Norge udtrykkes der general fordømmelse. Mange vælger helt at benægte, at der kan være tale om satanister, men næsten hver femte mener ikke, at der alene på baggrund af folks handlinger kan siges noget om deres filosofiske tilhørsforhold. Handlingerne er ikke sataniske, men det gør ikke nødvendigvis udøverne til det ene eller det andet. Dette forhold kendes jo også fra andre filosofier og religioner, idet det f.eks. er meget vanskeligt at finde sammenhænge mellem mange kristnes handlinger og den moral og etik, de hævder at følge.
Syn på andre religioner
Først og fremmest giver folk udtryk for, at alle skal have lov til at tro hvad de vil, så længe de ikke prøver at påtvinge andre deres tro, eller på anden måde generer andre. Religion bliver set som selvbedrag eller ligefrem tåbeligt, men det anerkendes af nogen, at visse mennesker har et behov for at tro, og at religionen kan have en nødvendig funktion for den slags mennesker. Desuden mener enkelte, at de kan lære noget af at studere andre folks tro. Tilsyneladende forholder folk sig mere generelt til tro end til specifikke trosretninger.
Kristnes tolkning af deres tro kritiseres generelt mere end den kristne tro i sig selv. De kristne kritiseres for ikke at kende deres egen bibel, for ikke at tænke over deres tro, for hykleri, og for at bruge religion som et redskab overfor andre. Selve bibelen kritiseres først og fremmest for at være selvmodsigende, imod sund fornuft og forældet. Umiddelbart ser kritikken af kristendommen ud til at rette sig mest mod selve det religiøse udgangspunkt, og mindre mod specifikke etiske eller moralske udsagn. Holdningen ser ud til at være, at de kristne er naive, fordi de tror på uvidenskabelige forklaringer, og generende, fordi de alt for ofte lader deres naivitet gå ud over andre.
Fremtidshåb
Her og nu går ønskerne i retning af mere seriøs behandling bl.a. fra mediernes side, bedre sikring af vores rettigheder, et mere seriøst billede udadtil, mere forståelse fra omgivelsernes side og måske anerkendelse som trossamfund. Disse mål er ikke urealistiske, men det vil kræve en større og mere samlet indsats.