De 21 pseudosataniske punkter

Af en eller anden grund finder vi ofte ONA’s “21 sataniske punkter” rundt omkring på diverse hjemmesider. Jeg er uenig med den holdning, de giver udtryk for, og jeg tror egentlig, at deres popularitet skyldes én ting: De er opstillet som regler. Folk, der er vant til et liv, hvor regler bliver dikteret “fra oven” (som var det en anden Vorherre, der udstak reglerne), har lettest ved at forholde sig til tekster, der er opskrevet som regelformer.

De samme 21 punkter er, på linje med “De ni sataniske postulater” og “Jordens 11 regler”, også meget populære blandt kristne og opgaveskrivende skoleelever, og her er det endnu tydeligere, at det er muligheden for at stille dem op overfor kristendommens ti bud, der er skyld i meget af populariteten. Man forventer, at satanismen har form som en religion, og at religioner har en række punkter, der beskriver det moralske grundlag. Man overser derfor, at de 21 punkter i modsætning til kristendommen ti bud ikke har status af almene trossandheder, at de ikke kan siges at være moralske retningslinier for opførsel, og at de ikke er udtryk for en større gruppe individers holdninger.

Da ingen tilsyneladende har gjort det store forsøg på at analysere sætningerne, og da de aldrig citeres i andre udbredte sataniske tekster, virker det som om, at en lignende popularitet ville kunne opnås med en stort set tilfældig liste af punkter. Populariteten ligger kort sagt i, at de har en form, som folk forventer at finde.

Punkternes bagmænd

Punkterne er skrevet af en “gruppe”, der aldrig bestod af mere end 2-3 mand, og som ikke eksisterer længere. Gruppens leder har konverteret til Islam. Gruppen kaldte sig selv for satanisk, og af uransagelige årsager byggede de tilsyneladende en væsentlig del af deres ideologi på, hvad kristne sagde om satanister. ONA gik således ind for menneskeofringer, og har argumenteret for, at satanister ofrer børn. Dette gjorde de, mens Satanic Panic fejede over USA, og hvor uskyldige folk fik fjernet deres børn. Her var det satanister (hævdede de i hvert fald selv), der selv sagde, at satanister ofrer børn! Hvor mange flere beviser havde man brug for? Her havde man en indrømmelse! Jeg har ingen anelse om, hvor mange problemer, ONA har været skyld i blandt satanister, men jeg vil vove at gætte på, at det har været en betragtelig del.

Det er så grelt, at det er værd at overveje, om ONA måske i virkeligheden blev oprettet som en gruppe, der ønskede at skade satanismen, ligesom der har været folk, der har “plantet” ubehagelige dokumenter blandt andre grupper for at skade dem. Her i Danmark har Moses Hansen f.eks. udfærdiget en løbeseddel, som han hævder, at satanister skulle have skrevet, så han har haft en undskyldning for at føre korstog mod satanister. Det kan sagtens tænkes, at ONA har haft samme eksistensgrundlag: Den har været en gruppe, der udelukkende har eksisteret som et pseudonym for tekster, der giver satanister problemer, så vores fjender har haft noget at anklage os for.

Vi er nogle satanister, der har børn, og som læserne af Satanisk Bulletin nr. 8 ved, så er der sataniske forældre, der har fået problemer, netop fordi andre mennesker går og tror, at satanister mishandler børn.

Når en satanisk gruppe henviser til ONA tekster som sataniske tekster, så betyder det i praksis, at sataniske børnefamilier bliver præsenteret som familier, der ofrer børn. Det er ikke i nogen som helst børnefamilies interesse at blive hængt ud – af satanister, endda – som sådan nogen. Og det er også temmelig skørt, når vi selv godt ved, at satanister ikke gør den slags.

Hvis jeg var i krig, burde det være himmelråbende indlysende, at jeg ikke ville forære ammunition til mine fjender, så de kunne skyde på mig, og at jeg ikke ville spænde en skydeskive på min ryg. Men det er lige netop det, man gør, hvis man anerkender tekster og holdninger, der modarbejder ens egne interesser.

Punkternes generelle holdninger

Generelt udtrykker de 21 punkter en meget aggressiv holdning. De er “opfarende”, “stræbende” og “ubøjelige”. Dette gør dem også til metoder, man finder på højrehåndsvejen (“RHP”). Men da satanisme netop er en filosofi, der hører hjemme på venstrehåndsvejen (“LHP”), er de slags holdninger, som de 21 punkter giver udtryk for, i praksis så u-sataniske, som de kan blive.

Den generelle holdning, de 21 punkter giver udtryk for, er en ideologi om, at “vinderen” er den, der har flest legesager, når han dør. Måden at “vinde” på virker desuden ekstremt naiv, idet den udelukkende bygger på muskel-magt, ikke på de mange andre former for udøvelse af magt, som i væsentlig udstrækning er langt mere effektive. I det klassiske værk “Kunsten af føre krig” bemærker Sun Tsu således, at kampen på slagmarken – dvs. den form for “krig”, som ONA giver udtryk for i de 21 punkter – ikke er den egentlige krig, men blot en nødvendig oprydning, når man allerede har vundet det virkelige slag!

Fokus er kun på kamp, så der efterlades kun det hul, hvor den person stod, som forhindrede alle de andre i at lege og lave legesager, for man sidder tilsyneladende end ikke tilbage med legetøjet selv.

Der er kun tanke for processen, ikke for noget andet slutprodukt end det arkaiske, kristne koncept om ære og eftermæle (og det kun ved hjælp af kamp). Man ønsker bare at “vinde”, men der er ingen forslag til, hvad “præmien” er, eller hvad sejren skal bruges til. Magt for magtens skyld alene er tågedrøm. Der er et enormt fokus på magt, men i en meget abstrakt form. Det svarer lidt til at tro, at penge i sig selv er noget værd.

Og så kan man jo også påpege, at hvis man kun stræber efter magt for magtens skyld, så må det jo være fordi man ikke har magt, og ikke kan se andet end sin magtesløshed. Det store fokus på magt for magtens skyld tyder derfor på, at teksten enten henvender sig til personer, der føler sig så komplet magtesløse, at de slet ikke ved, hvad magt er for noget, eller også at tyder det på, at den er skrevet af en sådan person.

Teksten tager slet ikke udgangspunkt i mennesket som et menneske, men i en mandlig kamp-robot uden det følelsesliv, der gør det muligt at mærke, at man lever. Der er intet fysisk eller materielt indblandet, der tager udgang i menneskets kødelige natur.

Hvis tænker lidt nærmere over den stridsfilosofi, som de 21 punkter lægger op til, bør man hurtigt konkludere, at man enten ender som en total fiasko efter sin egen målestok, eller som en (usandsynlig) hersker over en planet, der ikke indholder andet end sværd og kranier.

Punkternes struktur

Punkterne falder i flere former for kategorier. Nogle har mest form som ordsprog eller mundheld, mens andre ligner halv-filosofiske brokker. Deres ordsprogsagtige form lægger op til, at de skal tolkes symbolsk, men der er ingen ledetråd til, hvordan symbolerne skal tolkes, dvs. hvordan man kan overføre punkterne på en dagligdags situation. På den måde er det svært at se dem som “visdomslitteratur”, og de kan heller ikke ses som filosofiske udsagn eller regler for, hvordan man bør være som satanist.

Punkterne er tydeligvis ikke specielt gennemarbejdede, for når man opstiller lister med centrale begreber, bliver de normalt (eventuelt i senerere bearbejdelser) udformet, så de ikke er alt for overlappende. Det er jo netop det, der er en af ideerne med at sætte en filosofi på punktform. Samtidig sætter man ofte udsagn, som bærer de samme temaer, i nærheden af hinanden. Det betyder, at man normalt kan forvente at finde de vigtigste budskber først, og at man kan bruge de umiddelbart omkringliggende udsagn til at uddybe hinanden.

Men i stedet for at udtrykke centrale begreber, er listen en tilfældig sammenstilling af udsagn, og den eneste røde tråd er en stridslysten holdning, som vel at mærke ikke er rettet mod noget konkret.

Problemer med de enkelte punkter

Lad mig gennemgå de enkelte punkter ét for ét.

1. Respekter ikke medlidenhed eller svaghed, for det er en sygdom, der gør de syge stærke.

Alle starter deres liv som svage individer med behov for hjælp og støtte, og med mindre de dør i en tidlig alder, så vil de ende deres liv på samme måde. Når først man bliver voksen, er det selvfølgelig muligt at leve efter denne form for principper, men det vil nødvendigvis efterlade en uden efterkommere. Der er ikke plads til børn (eller kærlighed) i en verden, hvor der ikke er plads til medlidenhed og svaghed.

Hvis man skulle prøve at tolke udsagnet opbyggeligt, så kunne det være et udsagn om, at man skal udrydde svaghed hos sig selv. Men så bliver spørgsmålet: Hvad er svaghed og medlidenhed, og kan man siges at være et helt menneske, hvis ikke man kan leve sig ind i andres smerte? Mange former for nydelse indebærer en form for nedlæggelse af sit forsvar, som umiddelbart gør en svagere; hvis ikke man kan tolerere denne svaghed, går en stor del af livet en forbi.

2. Test altid din styrke, for deri ligger succes.

Forkert, for det er ingen succes at bestå en test. Til gengæld spilder man en masse kræfter, som man kunne have brugt til konstruktive formål. Der er kun succes i at bruge sine styrker. En test kan højst tjene som en mulighed for at undersøge, hvad ens kræfter rækker til.

3. Søg glæde i sejr - men aldrig i fred.

Hvis satanismen sætter ens egen tilfredsstillelse over alt andet, så vil fredstid i de fleste tilfælde give størst mulighed for at tilfredsstille ens egne behov. Det er også værd at bemærke, at sejr er et udtryk for, at man opnår fred.

4. Nyd et kort hvil hellere end et langt.

Ja, man skulle jo nødigt risikere at være veludhvilet på noget tidspunkt. Så kunne man jo risikere, at man var i stand til at tænke klart. (Sarkasmen burde vist være til at få øje på!)

5. Kom som en mejetærsker, for således vil du så.

Der er vist nogen her, der ville have haft udbytte af at læse “Kunsten at føre krig” af Sun Tsu eller “Fyrsten” af Machiavelli. Så ville forfatteren af dette punkt nemlig have vidst, at vinderstrategi overvejende slet ikke går ud på at brase frem og meje alt ned, som man støder på. Se også Hr. Vads tekst om vinderstrategi, hvor han forklarer, hvordan strategier baseret på samarbejde er “kom som en mejetærsker” klart overlegne.

Ideen om at kaste sig med hovedet først ind i direkte konfrontationer kommer måske fra gamle ridderidealer fra en tid, hvor man satte to hære overfor hinanden. Diverse eksempler på guerillakrig og terrorvirksomhed har vist, at andre taktikker oftest er langt mere effektive.

Den oprindelige oversættelse bruger ordet “reaper”, ikke mejetærsker. Dette giver associationer til “the grim reaper”, dvs. døden, men den bedste danske oversættelse er nok “mejetærsker”.

6. Elsk aldrig noget så meget, at du ikke kan se det dø.

Her er jeg enig, hvis ellers det skal forstås i den betydning, at den første person, en satanist er loyal med, er satanisten selv, og at det ville være hæmmende at sætte sig i en følelsesladet position, hvor man ikke kan samle sig selv op.

Men hvis man ser på karakteren af de andre punkter, virker det snarere som et råd om, at man skal passe på ikke at elske noget “for meget”, fordi forfatteren selv mener, at man dermed bliver “opslugt” af forelskelsen. Forfatteren afslører dermed, at han forveksler det at elske noget med det at være ejet af noget. Og det er jo langt fra dem samme. Man kan elske sagtens noget lidenskabeligt, mens det lever, og fordi det lever, for derefter blot ikke at have det længere, når det dør. Hvis man som satanist er sig selv nærmest, og ikke er en slave af hverken andre personer eller andre genstande, så kan man umuligt være “ejet” af det.

7. Byg ikke på sand, men på sten. Og byg ikke for i dag eller i går men for altid.

Intet lever uendeligt, og derfor kan man heller ikke bygge noget for altid. Vi har kun ét liv, og når vi er døde, kan det være ligegyldigt for os. Hvis vi skal bygge noget, så bygger vi det højst for os selv og eventuelt vores børn og venner. Når først vi er døde, kan det jo være komplet ligegyldigt.

Når forfatteren kommer med udtalelser om værdier eller ting, der skal “vare evigt”, er det værd at overveje, om forfatteren dermed afslører en mentalitet, der ikke helt har sluppet den traditionelle kristne idé om, at mennesket i den ene eller anden form lever evigt. Denne mistanke styrkes af, at der i de kristne myter tales om, at Jesus ønsker sin kirke bygget på klippegrund.

8. Stræb altid efter mere, for en erobring er aldrig slut.

Personligt ser jeg dette som magt-bulimi. Så længe universet er uendeligt, er en erobring måske aldrig slut, men der er grænser for en persons rækkevidde. En sådan tørst og sult efter magt lyder som Tantalos’ forbandelse i den græske mytologi. (Tantalos er dømt til at være omgivet af et festmåltid, men alligevel sulte og tørste, fordi maden trækker sig tilbage, når han rækker ud efter den.)

9. Og dø hellere end at lade dig undertrykke.

Hvis man dør, har man ingen mulighed for at ændre på verdens gang. Vi har kun det ene liv, vi er udstyret med, og hvis ikke man han andre muligheder end at leve under undertrykkelse, så må man få det bedste ud af det dér. At dø på grund af en principsag er ganske enkelt usatanisk adfærd.

Desuden må det bemærkes, at der er utallige eksempler på, at folk har kunnet løsrive sig fra deres nok så stærke undertrykkere vha. list, at deres forhold er blevet bedre over tid, eller at de har kunne opnå en begrænset frihed, som har været tilstrækkelig for dem. Hvis man ser på kvindernes historie i stedet for mændenes, så er det tydeligt, at de i stort set hele historien har været undertrykt af mænd. At sige, at kvindeliv dermed har været meningsløse og uværdige, ville være tåbeligt.

Hvis man sammenholder dette punkt med de øvrige 21 punkter, så levnes der ikke rigtigt plads til mere end ét eneste individ i det univers, som beskrives, idet der forlanges enten herredømme eller død.

10. Skab ikke kunstværker men sværd til at dræbe, for deri ligger stor kunst.

Hvem skulle man rende rundt og dræbe, og hvorfor? Hvordan skulle det være en fordel for en selv?

Måske skal det tages mere symbolsk: At man skal lade være med at satse på kultur, men bruge pengene og energien til kamp i stedet. Det kunne umiddelbart lyde rationelt, men nu er det bare sådan, at det bliver meget svært at motivere nogen, hvis ikke de har noget at kæmpe for, nemlig deres kulturelle værdier. Hvis man ignorerer kulturen, er der ikke noget at kæmpe for.

11. Lær at løfte dig over dig selv, så du kan triumfere over alt.

Kausaliteten ser ud til at være brudt i denne sætning. Hvis det at “løfte sig over sig selv” skal forstås sådan, at man kan overskue sine egne problemer, eller at man ikke lader sig gå på af andres indflydelse, så betyder det ikke, at man dermed kan triumfere over alt.

Det kan selvfølgelig også ses som et udtryk for, at man skal beherske sig selv for at kunne beherske sine omgivelser. Dette er i og for sig fornuftigt tænkt, men når de sammenholdes med de øvrige punkter, ser selvbeherskelse i høj grad ud til at betyde en udryddelse af menneskelige følelser såsom kærlighed, behov for socialt samvær, medlidenhed, æstetisk nydelse og dovenskab. Og som vi ved, så finder ens drifter og følelser sig ikke i at blive fortrængt. Kun ved at være et helt menneske i balance med sig selv kan mennesket fungere og udnytte sine ressourcer optimalt.

12. De levendes blod giver næring til de nyes frø.

Dette er meget utydeligt. Den kan tolkes sådan, at gennem (menneskelig) arbejdskraft opnår ting en (menneskelig) værdi, men den kan også tolkes sådan, at noget nyt kun opstår gennem destruktion.

Begge dele ville give mening, men set i konteksten af de andre 20 punkter virker det næppe som en anerkendelse af marxistisk økonomi eller en glæde over frembringelsen af noget nyt. Det virker snarere som en retfærdiggørelse af blodudgydelse.

13. Han, der står på toppen af den højeste pyramide af kranier, kan se længst.

Der kan sagtens læses mening ind i dette udsagn, hvis man f.eks. tolker det sådan, at overvindelsen af problemer giver erfaring, eller at man kommer langt ved at opbygge sine evner.

Men formen af udtrykket giver ikke anledning til sådanne tolkninger. I stedet må udtrykket læses sådan, at man kun kan “se langt” (hvad det så end må betyde) ved at destruere sine omgivelser, og det er kun i meget begrænsede situationer, at det er fordelagtigt. Se kommentarerne til punkt 5 hvad det angår.

Ligesom i punkt 12 ligner det mere en retfærdiggørelse af blodudgydelse end en filosofisk overvejelse.

14. Fornægt ikke kærligheden. Behandl den som en fremmed, men vær retfærdig.

Hvorfor skal kærlighed betragtes som fremmedgjort? Sammenholdt med punkt 6 må det være et udtryk for en personlighed, der ikke formår at leve livet fuldt ud ved bl.a. at nyde ens følelser.

“Fremmed” er en fejloversættelse af den engelske tekst, der bruger ordet “imposter”, hvilket betyder, at man skal opfatte kærligheden som en falskner. Dette er om muligt endnu længere ude end fremmedgørelse af kærlighed: Det er fornægtelse af følelsen.

Og hvad menes der med kærlighed? Må kan da ikke elske sig selv? Godt nok kan kærlighed gøre en sårbar, men hvis man pakker sig ind i adskillige lag rustninger for at undgå at blive såret, bliver man også samtidig hæmmet – og dermed også sårbar!

Selvfølgelig kan man ikke elske alle og enhver, men så ville man også være godt dum. Man kan elske dem, der fortjener det, og det kan vel betragtes som en form for retfærdighed. Alligevel falder udtrykket “retfærdighed” lidt udenfor kærlighedens “arbejdsområde”, der ligger på det følelsesmæssige plan, hvor retfærdighed i overvejende grad ligger på det rationelle plan.

15. Alt stort er bygget på sorg.

Jeg forstår ganske enkelt ikke dette punkt.

Hvis det skal tolkes sådan, at enhver form for profit skyldes udbyttelse af arbejdskraft (dvs. at man betaler folk mindre for deres arbejde, end det egentlig er værd), så kan man vel godt acceptere dette udsagn. Men denne marxistiske udlægning falder ikke videre i spænd med de øvrige udsagn i de 21 punkter.

Men hvad menes der ellers med “stort” og “sorg”? Jeg kan godt følge en tankegang om, at al konstruktion kræver en ændring (“destruktion”) af det nuværende, men udtryk som “sorg” er noget misvisende. Måske kan det tolkes sådan, at under opbygningen af noget vil der som regel være folk, der er utilfredse, men “sorg” er stadig et misvisende udtryk.

Dette punkt minder faktisk mest af alt om noget, man kunne finde i en lykkekage, der var blevet bagt af en norsk black metal tekstskriver.

16. Stræb ikke kun fremad men opad, for storhed ligger i det højeste.

Stræbning “fremad” lyder for mig som planlægning i tid, og det kan være smart nok. Men hvad er “det højeste”?

Eftersom den generelle tendens i teksten er et fokus på altid at stræbe mod flere kampe, indtil man selv falder for sværdet, er der er ingen plads til ro eller fredelige sysler. “Det højeste” må derfor være højdepunktet af magt, eller noget der ligger på den anden side af døden.

17. Kom som en frisk stærk vind, der bryder igennem men også skaber.

Dette punkt kan jeg kun opfatte som en anden formulering af punkt 5, så kommentarerne til punkt 5 gælder også her.

18. Lad kærligheden til livet være et mål, men lad dit højeste mål være storhed.

Kærlighed til liv virker stort set fraværende i de andre sætninger, og også her siges det jo, at “storhed” er et højere mål.

Det virker ikke videre satanisk at sige, at kærligheden til livet er noget sekundært. Heller ikke inden for ONAs egen ideologi giver det mening: Hvis man sætter sig selv i højsædet, så kan det kun gøres i kraft af, at man lever, så hvis man virkelig ønsker storhed (uanset fortolkningen af begrebet), så må en motivation til at leve være en forudsætning for det. Enten det, eller også er det fordi man forventer en belønning, når man engang er død.

19. Ingenting er smukt undtagen manden: Men smukkest af alt er kvinden.

Denne populære danske oversættelse er ikke korrekt, idet den engelske oversættelse bruger ordet “man”, der i den givne kontekst betyder mennesket, ikke manden.

Udsagnet betyder kort sagt, at man kun påskønner mennesket, hvorefter kvinden desuden peges ud som smukkere end manden. Denne formulering kan man forvente fra en mand, men ikke fra en kvinde. Man kan bare undre sig over, hvad har forfatterens personlige æstetik egentlig har med satanisme at gøre, og om han virkelig mener, at en satanist ikke kan glæde sig over skønheden i naturen.

Jeg kan ikke umiddelbart huske, hvilken forfatter eller filosof, der oprindeligt er kommet med et tilsvarende udtryk. Jeg tvivler dog på, at den oprindelige formulering har været, at “intet er smukt undtagen mennesket”.

20. Fjern alle forestillinger og løgne, for de hindrer de stærke.

Hvis man er (mentalt) stærk, kan man vel godt gennemskue forestillingerne og løgnene. Og man bliver i øvrigt ikke stærk af at få sandheden; man skal være stærk for at tåle sandheden.

Udtrykket forklarer ikke, hvem forestillingerne og løgnene skal fjernes fra. Det kan være hæmmende at lyve for sig selv, så hvis de skal fjernes fra en selv, så er det rigtigt nok. Men det siger udtrykket ikke noget om. Det siger bare, at alle forestillinger og løgne skal fjernes. Og det er problematisk, for enhver, der har bare nogenlunde styr på magtforhold, ved, at et af magtens kraftigste redskaber netop er løgn og bedrag. Så hvis alle forestillinger og løgne blev fjernet, ville de ganske rigtigt hindre de stærke... men kun i at være stærke!

21. Hvad der ikke slår ihjel gør stærkere.

Dette er en svag omformulering af et citat af Nietzsche. Der findes adskillige tolkninger af Nietzsches oprindelige udtryk, men når man tænker på, at de 20 andre punkter giver indtryk af en ideologi, hvor man skal slå så mange ihjel, at man til sidst er den eneste tilbage, så kan ONAs brug af citatet næppe være forfærdelig dyb. Måske har forfatteren set for meget “Highlander”.

Måske bliver man nogle erfaringer rigere ved at pådrage sig en ikke-fatal skade, eller ved at opnå en dybere erkendelse af sig selv, men det er langt fra alle ikke-fatale skader, der gør det nemmere at opføre sig som i punkterne 1, 2, 4, 5, 9, 13, 16 og 17.