Tordenskjolds soldater

Fra Satanisk Bulletin nr. 12, 2005

Det hemmelige medlemstal

Church of Satan har altid holdt sit medlemstal hemmeligt. Forklaringen har ifølge Church of Satan været, at hvis tallet var kendt, ville observatører enten opfatte det som så lavt, at organisationen ville blive ignoreret, eller også ville de opfatte tallet som så højt, at organisationen udgjorde en trussel, som man skulle gøre noget ved.

Der har ofte været gisninger om tallets størrelse, men estimaterne har været meget usikre, og når der endelig kom en kilde, der kunne berette om medlemstallet, har kildens troværdighed været usikker. Zeena Schreck har således udtalt, at der i 1990 aldrig havde været over 300 medlemmer, men hendes modvilje mod Church of Satan var så intens, at man kunne mistænke hende for at underdrive lidt rigeligt.

Talte over sig til journalist

I forbindelse med Halloween 2004 afslørede Peter Gilmore (High Priest i Church of Satan) dog i et interview til North Gate News Online, hvor mange medlemmer Church of Satan har i USA og resten af verden.

Da jeg kontaktede journalisten for at forhøre mig om omstændighederne, der ledte til offentliggørelse af tallet, gav hun en forklaring, der med stor tydelighed afslørede, at det var et pinligt uheld. Peter Gilmore var åbenbart kommet til at tale over sig, og havde ikke gjort forbuddet mod offentliggørelsen af tallet tydeligt nok, eller også havde journalisten overset, at hun var kommet itl at skrive tallet ii artiklen.

Journalisten rettede skyndsomst artiklen, og bad mig love, at jeg endelig ikke ville fortælle det til Church of Satan. Tallet fremgår derfor ikke længere af artiklen, men vi kan dog for første gang oplyse det reelle medlemstal, som det er blevet meddelt af en person med fuldstændigt kendskab til tallets størrelse: Peter Gilmore vurderede i efteråret 2004, at der var omkring 1.000 medlemmer i USA samt et par tusinde i resten af verden.

Størrelsen af de to tal passer fint i forhold til hinanden, men umiddelbart kan man måske være overrasket over, at tallene er så lave, når nu Church of Satan har eksisteret i snart 40 år, og medlemskabet er permanent. Det kunne derfor være oplagt at forestille sig, at journalisten kan have misforstået tallets størrelse eller havde lavet to trykfejl (den ene i tallet for USA, og den anden i tallet for udlandet).

Sociologisk værktøjskasse

Det er på den anden side svært at forestille sig, at tallet kan være højere, hvis man analyserer Church of Satan med sociologiens værktøjer.

For det første er Church of Satans aktive medlemmer som Tordenskjolds soldater: Det er altid den samme lille håndfuld medlemmer, der markerer sig. Det virker usandsynligt, at Church of Satans øvrige medlemmer skulle være så meget mere tavse end medlemmer af andre organisationer, at man aldrig hører noget til deres eksistens. Samtidig er antallet af “grotter” (lokale grupper) hurtigt talt, hvilket igen giver indtryk af, at hvis der virkelig skulle være mange medlemmer, så er de i hvert fald utroligt uorganiserede.

Som en tommelfingerregel kan man regne med, at omkring 10% af en organisations medlemmer er aktive nok til at deltage i arrangementer, projekter, m.v. Hvis man kan måle antallet af aktive medlemmer, siger et godt slag på tasken derfor, at der ialt er ca. 10 gange så mange medlemmer som de medlemmer, man har kunnet finde frem til. På baggrund af de få medlemmer af Church of Satan, der har markeret sig, kan det samlede medlemstal som udgangspunkt derfor ikke være særlig stort.

Man kan også udlede størrelsen af Church of Satan ved at se på dens grad af organisatorisk hierarki. En hvilken som helst organisation vil være nødt til at strukturere kommunikationsvejene i organisationen, når den når en vis størrelse, for ellers bliver organisationens ansvarlige overbebyrdede. Denne struktur vil nødvendiggøre en form for formelt, strukturelt hierarki i organisationen, hvor der indsættes personer med bestemte arbejdsopgaver ,der kan fungere som bindeled til andre dele af organisationen. Church of Satan har ganske vist magistre, præster osv., men eftersom disse titler ikke indebærer en veldefineret arbejdsfunktion, er de kun et udtryk for ideologisk hierarki, ikke et organisatorisk hierarki. Church of Satan er således rent organisatorisk næsten hierarkiløst.

Gyldigheden af denne observation understreges af, at organisationens ledere, Peggy Nadramia og Peter Gilmore har tid til at behandle hoveddelen af de spørgsmål, der rettes til Church of Satan af dens medlemmer, og endda kan holde styr på de enkelte medlemmer. Dette tyder på, at der er så få medlemmer, at de er til at overskue for organisationens to ledere.

De ovenstående betragtninger kan give grund til at tro, at et medlemstal på 1.000 endda er for højt sat, eftersom langt færre medlemmer ville nødvendiggøre et strengere hierarki, end Church of Satan hidtil har benyttet.

Tallets størrelse i forhold til hierarkiløsheden virker dog sandsynligt nok, idet netop Church of Satans manglende hierarki har givet anledning ti len række udbrydergrupper i tidens løb: Temple of Set, First Church of Satan og First Satanic Church er nogle af de bedre kendte eksempler på udbrydergrupper, der hver især mener, at de viderefører Anton LaVeys ideologi bedre end Church of Satan gør det. I praksis viderefører ingen af grupperne nødvendigvis LaVeys ideologi bedre end andre. For det første kan det ikke entydigt forklares, hvad den “rigtige” ideologi måtte være. For det andet - og mere væsentligt for denne diskussion - er udbryderfænomenet velkendt blandt andre grupperinger, hvor opståelse af udbrydergrupper er blandt de første tegn på, at en organisation er ved at vokse sig så stor, at organisationens struktur bliver vigtig. I Church of Satans tilfælde har udbrydergrupperne oftest markeret Church of Satans administration (dvs. dens hierarki) som den primære årsag til bruddet.

De relativt få udbrydergrupper og strukturløsheden er således tegn på, at Church of Satan er forholdsvis lille, men eksistensen af udbrydergrupperne er dog samtidig et tegn på, at organisationen er lidt for stor til at være strukturløs.

Organisationens ritualer giver også et fingerpeg om såvel alder som omfang af organisationen. Der eksisterer f.eks. ingen overgangsriter, som en tilstrækkelig stor medlemsskare ville have skabt et naturligt krav om. Endvidere er Church of Satans ritualer meget primitive vurderet ud fra almindelig ritualanalyse, og har hverken ændret sig eller udviklet sig i organisationens levetid. Det ville de have gjort, hvis organisationen havde haft en størrelse, der kunne give den en egentlig erfaring med ritualerne. Denne manglende udvikling antyder, at organisationen mangler det moment, som en stor medlemsskare ville give den.

Det er svært at give en præcis vurdering af medlemstallet, men almindelige sociologiske observationer giver anledning til at tro, at Peter Gilmores estimat på 1.000 medlemmer er mere nærliggende end f.esk. 100 medlemmer eller 10.000 medlemmer. Church of Satan har derfor i forhold til både sin alder og sin berømmelse uforholdsvis få medlemmer.

Hvorfor så få?

Årsagerne til det lave medlemstal kan være mange. Potentielle medlemmer har måske slet ikke vidst, at de kunne melde sig ind i Church of Satan, da de læste “Satans bibel”, for traditionelt har der aldrig været kontaktinformation til Church of Satan i bogen. Endvidere lægger bogen op til, at man er satanist, når blot man har læst bogen, og fremsætter ikke et implicit krav om, at man skal melde sig ind i Church of Satan. Og skulle man endelig møde en anden satanist, der også havde læst bogen, kan man være næsten sikkerpå, at ens tolkninger af bogen er så forskellige, at man kan blive uinteresseret i at møde flere satanister.

Selv repræsentanterne for Church of Satan har ikke gjort meget for at holde organisationen i live. De mest profilerede medlemmer har nemlig typisk været entertainere, der nok har kunnet drage interesse til Church of Satan eller “Satans bibel”, men de har ikke gjort noget for at opretholde organisationens levedygtighed gennem projektarbejde, arrangementer, litteratur, osv.

Historisk indflydelse på miljøet

Når Church of Satan alligevel er den organisation, man ikke kan komme udenom isataniske sammenhænge, er det populært sagt ikke fordi den er en stor faktor, men blot fordi de andre spillere på banen er endnu mindre.

Den nok vigtigste kilde til Church of Satans indflydelse består i, at selv om kun få mennesker har meldt sig ind i Church of Satan, har mange mennesker læst “Satans bibel”, der er solgt i store oplag. De fleste satanister kan derfor tænkes at være inspirerede af Church of Satan, selv om det er de færreste af dem, der melder sig ind.

“Satans bibel” er en kendt bog, der hurtigt kan henvises til, og som implicit placerer Church of Satan som primær autoritet for satanisme. Endvidere kan Church of Satan henvise til LaVey som dens stifter, og Church of Satan var den første sataniske organisation. Disse faktorer har alle givet Church of Satn et “automatik-tilhørsforhold”, smo får folk til at tænke på Church of Satan, hver gang en person kalder sig for satanist, uanset om den pågældende person har hørt om Church of Satan eller læst &ldquot;Satans bibel&rdquot;.

Navnene “Church of Satan” og “Satans bibel” fænger også, ikke mindst fordi disse udtryk eksisterede længe inden organisationen eller bogen fandtes. Folk forventer simpelthen, at hvis der findes en form for satanister, findes der også en kirke og en bibel for Satan. Ved at benytte og effektivt overtage et sådant “varemærke” har Church of Satan også vundet et automatik-tilhørsforhold.

Lille indflydelse

Men Church of Satans indflydelse på den sataniske scene afspejler ikke dens øvrige styrke. Med dens relativt få medlemmer har Church of Satan f.eks. yderst begrænsede muligheder for at forfølge folk juridisk, uanset om den måtte have retten på sin side eller ej. Church of Satan kan heller ikke forventes at kunne yde noget væsentligt pres på mennesker, der måtte ønske at beskrive satanismen udefra. Den slags kan kun en stor eller usædvanligt kompetent medlemsskare gøre.

I Satanisk Forum har vi undret os over, at vi har kunnet stå så uforholdsvis stærkt i definitionen af satanisme på verdensplan, hvor vi både har markeret os meget stærkt i faglitteraturen og i dele af den retorik, der stadig benyttes af Church of Satan. Satanisk Forums medvirken til at præcisere satanismen viser, at Church of Satans reelle “ejerskab” af den sataniske ideologi faktisk er så begrænset, at Church of Satan hurtigt mister tærren.

Da Michael Aquino

, et af Church of Satans mest indflydelsesrige medlemmer, forlod organisationen i 1975 for at stifte Temple of Set, hævdede han, at størstedelen af Church of Satans aktive medlemmer drog med ham. Church of Satan har nedtonet begivenheden aggressivt, idet den f.eks. har påpeget, at billeder fra Temple of Sets tidlige forsamlinger kun viste en forholdsvis lille gruppe på omkring 50 personer. Men det var i Church of Satans yngste år, hvor 50 aktive personer har været mange mennesker i forhold til organisationens størrelse. Det giver grund til at tro på Michael Aquinos påstand, og det har været et langt voldsommere slag mod Church of Satan, end Church of Satan vil indrømme. Hvis ikke Michael Aquino to år senerede havde afvist Peter Gilmore som medlem, og Peter Gilmore i stedet vendte sig mod resterne af Church of Satan og hurtigt manøvrerede den korte til toppen i den lille organisation, kunne Church of Satan være forsvundet helt.

Vi i Satanisk Forum har til dels tilskrevet vores egen uforholdsvis store indflydelse på satanismen det fakum, at vi har demonstreret en hidtil uset grad af faglighed og kongruens i vores indgang til satanismen. Selv om dette sandsynligvis giver anledning til en kraftig markering, kan vi efter Church of Satans utilsigtede officielle estimat for medlemstallet konstatere, at vores position også delvist skal forsvares gennem det faktum, at vi har haft en medlemstilgang, der sammenligneligt med Church of Satans har været eksplosiv. Hvis vi korrigerer for forskellen mellem indbyggertallene i USA og Danmark, er vi vokset langt større end Church of Satan på kun en tiendedel af tiden. Satanisk Forum er dermed en af de største spillere på verdensplan hvad satanisme angår på trods af, at vi kun indbefatter Danmark.

Konklusion

Church of Satans medlemstal i USA er omkring 1.000 personer, hvis man skal tro dens ideologiske leder. Det lave medlemstal kan være overraskende, men stemmer overens med sociologiske betragtninger.

Organisationens indflydelse på den sataniske ideologi er derfor ikke baseret på størrelsen, men derimod på tre andre faktorer: Church of Satans historiske “patent” på satanismen, dens tidligere karismatiske leder, samt bogen “Satans bibel”. Alle disse faktorer kan forventes at miste deres indflydelse som tiden går.

Det lave medlemstal giver anledning ti lat tro på nogle af de kilder, Church of Satan traditionelt har afvist, såsom Michael Aquino og Zeena Schreck. Og hvis disse kilder har ret, har Church of Satan været meget tæt på at forsvinde.

Church of Satan står stærkere end for blot 10 år siden, men er kun en relativt lille organisation, der hurtigt kan tabe sit historiske patent på én satanisme til andre, mere fokuserede organisationer, der tilpasser satanismen til andre forhold end dem, der gjorde sig gældende ved Church of Satans stiftelse for 39 år siden.