Satanismens danske rødder

Fra Satanisk Bulletin nr. 8, 2002

Den første moderne satanistgruppe i Danmark optrådte først gang i medierne i sommeren 1973. Inden da havde der været en livlig debat i forbindelse med fund af objekter på den lille ø Anholt, som blev tolket som efterladenskaber fra sataniske ritualer. Som reaktion på, hvad hun opfattede som misforståelser, valgte Gittan Jäderberg at stå frem. Hun gav en række interviews til blade og aviser i 1973 til 1974 som talsmand for Danmarks satanister. Medierne ser ud til at have behandlet den kønne og karismatiske 23-årige kvinde fair, så jeg anser det for muligt at bygge et portræt på de tidligere interviews. Da oplysningerne bygger på Gittans udsagn, som siden er bearbejdet af journalister, er det kun i begrænset omfang muligt at fastslå, om oplysningerne er sande.

Gittans møde med satanismen

Gittan afsværgede kristendommen og blev satanist, da hun var femten-seksten år midt i 1960’erne. Som barn havde hun gået på en streng katolsk kostskole, hvor de slog hende med bøjler. Når hun prøvede at fortælle andre om, hvad der skete, blev det afvist som et barns fantasi. På trods af dette, bibeholdt hun længe sin kristne tro. Først da hun også oplevede problemet på en protestantisk skole, begyndte hun at tvivle på kristendommens budskab og undersøge andre religioner. Da hun var 15-16 år mødte hun en kunstner, som hun blev gode venner med, og som viste sig at være satanist. Han mente, at hendes ideer harmonerede godt med satanismens, og det måtte hun give ham ret i. Da hun var 16 år, blev hun rituelt indviet i den satanistgruppe, hvor han var ypperstepræst. Gittan blev siden hovedcelebrant, det vil sige hovedpræst, og kom derved blandt andet til at stå for indvielsen af nye satanister. Gittan studerede på daværende tidspunkt musik og opera i København.

”Vi bekender os til Satan, men Satan er kun en slags symbol for en protestbevægelse mod kristendommen. Vi mener, at kristendommen i århundreder har været skyld i menneskenes ulykke”

Satan og den hornede gud

Satanismen opstod ifølge Gittan ved menneskets tilbedelse af det hornede dyr. I middelalderen fandt katolikkerne på at hæfte denne tro sammen med Satan og ondskab, for med bibelen i hånden at kunne slå middelalderens udbredelse af den oprindelige satankult ned. Kulten truede nemlig kirken, ved ikke at tro på et liv efter døden, men på at livet skulle nydes her og nu. Denne historieopfattelse ser ud til at være hentet fra egyptologen Margaret Murrays, som i samme tidsperiode også have tilhængere i et dansk heksemiljø, som ser ud til at have brugt ordene ”satanist” og ”heks” forholdsvist synonymt. I dag afviser historikere teorierne om en middelalderlig heksekult.

Livsglæde og ærlighed

For Gittans gruppe var Satan kun et symbol, eller en samling af mørkets og naturens kræfter. De troede hverken på den bibelske satan, eller på en hornet guddom.

Satanismen beskrives som den totale harmoni med sig selv, mentalt som kropsligt. Ingen menneskelige følelser afvises. Kun når konflikterne er synlige, kan de håndteres og løses. Man sætter sig selv i første række, men netop herved gør man det muligt at være mere medmenneskelige. Til gengæld kræves det, at folk er ærlige om deres motiver. Det er forkert at udnytte andre, hvis ikke man er ærlig om sine motiver.

Gittan mente, at folk ikke skal undertrykke deres seksualitet. Man skal indrømme sin seksuelle orientering over for sig selv og udleve den. Mord, tyveri, vold m.m. er ifølge Gittan ikke tilladt indenfor satanismen, men satanisten står kun til ansvar over for sin egen samvittighed.

”Satanismen er livsbekræftelse og livsglæde, fordi den anerkender mennesket, som det er, og anerkender dets ret til at udfolde sig i overensstemmelse med sin natur”.

Satanisme i Danmark

Ifølge Gittan var hun leder af et sted mellem 500 og 700 satanister i Danmark, som var organiseret i fem ”covens”. Gittans havde fået til opgave at organisere og repræsentere de danske satanister. Hun skrev sammen med Anton LaVey, og det var meningen, at den danske satankirke inden længe skulle samordnes med den amerikanske. Gittan forsøgte i 1973 at få indrejsetilladelse til USA, så hun kunne besøge LaVey, men blev nægtet indrejsetilladelse på grund af hendes tidligere engagement i venstrefløjspolitik.

Ceremonier i den fri natur

Gittan havde et alter i sin lejlighed, som de forventede at bruge til ritualer. De ønskede på et tidspunkt at kunne holde dåb, bryllupper og begravelser. Ritualerne ser ud til både at være inspireret af LaVeys ”Satans Bibel” og af moderne heksegrupper. Gruppens medlemmer mødtes til to store ceremonier på Valgborgaften og Allehelgensaften, og nogle gange til mindre ceremonier ved jævndøgn. Ceremonierne foregik i naturen, hvor sten og grene blev brugt til at markere alteret og indgangen til det rituelle område. Ifølge Gittan forløb ceremonierne normalt på følgende måde:

Alle er klædt i sort og vender ansigtet mod ypperstepræsten som står ved alteret. Ritualpræsten ringer ni gange med en klokke. Ypperstepræsten læser en latinsk bøn højt som gentages af forsamlingen. Derefter læses der op af ”Den sorte bog”. En drik bestående af vin med en enkelt dråbe blod tilegnes Satan, og alle deltagere drikker af den. ”Øverste heks” bærer ”det hellige sværd Athama” frem, og ypperstepræsten væder sværdets spids i en flamme, hvorefter han nedkalder Satan og naturkræfterne over stedet. Derefter uddeles der pergamenter, som folk kan skrive ønsker, velsignelser og forbandelser på. Disse læses højt af Ypperstepræsten, og ledsages af råb fra forsamlingen.

Den sorte farve på tøj og stearinlys, og afholdelsen af ceremonierne om natten, forklares som en måde at komme nærmere jorden og naturkræfterne. Det slås fast, at der ikke blev bedt til Satan, da Satan jo kun er et symbol. Ud over den ovenstående ceremoni praktiserede gruppen også ceremonier i forbindelse med indvielse af nye medlemmer. Denne ceremoni ser ud til at have en del lighedspunkter med den voksendåb, som LaVey beskriver i ”Sataniske Ritualer”.

Afslutning

Formentlig var Gittans gruppe betydeligt mindre, end hvad medierne og Gittan hævdede. Om gruppen opnåede grottestatus indenfor Church of Satan er uvist. Church of Satans grottesystem blev opløst i 1975, for siden at blive genoptaget i 90’erne. Gittan Jäderberg døde ifølge vore oplysninger af kræft få år efter sit første interview, og gruppen har ikke siden ladt høre fra sig.

”Vi satanister vil leve livet, mens vi lever, fuldt ud. Vi har ingen hæmmende bånd af nogen slags. Når vi elsker, så elsker vi – når vi hader, så hader vi...”

Kilder:

• Jonna Gade: ”700 danske tilbeder Satan”, Ekstra Bladet 08-10-1974
• Aage Snitkjær: ”Satan er løs i Eskilds gade”, Ekstra Bladet 11-06-1973
• Jesper Juel Berg: ”Hun er chef for satanisterne”, Morgenposten, 29-07-1973
• ”Hun stod nøgen frem og svor satan evigt troskab”, GO nr. 85