Mørke toner
januar 2001
Det ser ud til at være svært at mane i jorden, at heavy metal, black metal, death metal, trash metal, doom metal og hvilke andre legeringer man kunne forestille sig, i sig selv er satanisk. I langt de fleste tilfælde ser man nemlig i heavy metal-teksterne, hvordan temaet blot er en RE-aktion mod kristendommen, ikke en aktion i form af udtryk for livsglæde og følelser. Denne artikel bringer en anden opfattelse af satanisk musik.
Djævelens navn
Nogle klassiske komponister og musikere har udvist, hvad nogen vil kalde dæmoniske udfoldelser. Ikke mindst Blanche Barton, der p.t. er den nuværende leder af Church of Satan, har været meget villig til at udpege komponister som satanister, hvis blot der på den mindste måde har været anledning til at bruge djævelens navn i deres forbindelse. Således har hun f.eks. påpeget, at Paganini blev sagt at have et dæmonisk talent, og at han dermed må have haft djævelsk indflydelse. Sådanne begrundelser for at blive kaldt satanist er en meget overfladisk betragtning, men den falder godt i tråd med hendes begrænsede indsigt og begavelse. Den overfladiske betragtning går tilsvarende godt i spænd med den filosofi, som Church of Satans ledelse lægger for dagen.
Dermed er det ikke sagt, at komponister og musikere ikke anerkendte mørkets fyrste. Kendere er for eksempel enige om, at Gustav Mahlers 2. symfoni, “Genopstandelsen”, er en hån mod Jesus og kristendommen. Mendelsohn hentyder i “Die Erste Walpurgisnacht” til “Diese dumpen Pfaffenchristen / Laßt uns keck sie überlisten!” (“De dumme præstebefængte kristne / Lad os gøre dem til grin“.). (Ironisk nok er det netop marchen fra “En skærsommernatsdrøm”, der bliver brugt som brudemarch i de danske kirker.) Ligeledes har Mussorgskys “Udstillingsbilleder” en decideret dæmonisk undertone, der inkluderer en heksesabbat, en portrættering af dekorationen til “Trilby, or the Demon of the Heath”, og en scene i katakomberne, hvor Mussorgsky sagde, at “den døde Hartmanns [maleren bag udstillingsbillederne] kreative sjæl leder mig til kranierne, påberåber sig dem, kranierne lyser svagt”. Mussorgsky selv skrev til en ven, at hans spirituelle refleksioner kom til udtryk i “Udstillingsbilleder”. På sit dødsleje i Wien truede Beethoven himlen med en knyttet næve, og et uvejr brød løs over byen. Der findes mange flere eksempler.
I de fleste tilfælde beskrevet ovenfor er der dog tale om, at djævelens navn bruges som antikristen reaktion eller som marketing, snarere end at der findes en egentlig satanisk undertone. For at identificere musik som satanisk bør man se på, hvordan den sataniske filosofi er udformet.
Det dionysiske princip
Figur 1. Pan i rollen som universets hersker.
Den sataniske filosofi hylder det kødelige og dyriske i mennesket, og det vil derfor være oplagt at finde musik, der netop hylder disse elementer. Dionysos- og Pan-kulterne har fremhævet dansen som væsentlig. I dagens Danmark må det bedste bud på satanisk musik således være den musik, der tvinger folk op af stolene, som tvinger kroppen til at bevæge sig til musikken hvadenten man kan lide musikken eller ej. Finske Darudes “Sandstorm”, der har været en landeplage på såvel MTV som i de danske diskoteker, hvor forargede forældre har peget fingre af de unges opførsel (og herunder deres forbrug af “extacy”-stoffet), må kvalificere som satanisk. Sæt den i CD-afspilleren, skru op – og prøv så at sidde stille! Duoen Creamy satte ikke blot danserytmer i de gamle børnesange, men lokkede også en uhørt ung gruppe mennesker ud på de danske dansegulve. Creamy bør derfor betragtes som udpræget sataniske.
Den dionysiske ekstase, hvor glædesfølelsen er altoverskyggende, genfindes også i en modereret udgave i “Breathless” af The Corrs:
It's like a dream So go on, go on | Det er som en drøm Så fortsæt, fortsæt |
Peter Bastian kender denne effekt af musikken, idet han f.eks. forklarer i bogen “Ind i musikken”: “Hvor vores krop reagerer spontant på rytmen, går melodien til hjertet [...] Vi kaster os ud i bevægelsen uden sikkerhedsnet, flyver i vidunderlige kurver, så indlysende og meningsfyldte, uden at vi kan sige hvori meningsfylden består”.
Figur 2. Processen mellem komponist og lytter.
Blandt de gamle komponister findes der også en anden form for fysisk påvirkning af musik. Nogle musikere taler om “lys” og “mørk” musik, hvor tonearterne giver et indtryk af “farve” i musikken. Mol-tonearter er f.eks. mørke, mens dur-tonearter er lyse. Musikken tvinger ikke nødvendigvis lytterne ud på dansegulvene, men dens påvirkning af lytterne er reel nok. Tårer og gåsehud er velkendte reaktioner blandt publikum i en koncertsal. Da en kvinde under uropførelsen af “Bolero” udbrød, at Ravel var gal, udtalte Ravel (komponisten), at kvinden havde forstået musikken – for den appellerede netop ikke til fornuften, men til kroppen. Mozarts værker har vist sig at have en terapeutisk effekt, der hjælper på humøret.
Peter Bastian forklarer, at processen mellem musiker/komponist og lytter foregår som vist i figur 2: Musikeren føler en “højere fornemmelse” i ham (ånd eller muse), der giver ham inspiration til ideer, som giver struktur til hans komposition. Dette materialiserer sig rent fysisk, idet at han f.eks. sætter fingrene på instrumentet og spiller.
Lydbølgerne bevæger sig fra instrumentet til lytterens krop, der sanser lydene gennem svingninger i øre og krop. Denne perception (opfattelse) af lyden giver lytteren følelser, der tilsammen udgør en opfattelse, der er størren end summen (et gestalt) af de enkelte lydbølger. Denne højere fornemmelse er musik, og er netop den samme, som musikeren eller komponisten følte som ånd; en fornemmelse, der ikke kan beskrives med ord. I Peter Bastians ord er det ånd, der kontakter ånd; det er musikerens fornemmelse af livets egentlige sandhed, der overføres til lytteren. Eller i T. S. Eliots ord, “du er musikken, mens musikken varer”.
Okkult indsigt
En anden afart af satanisk musik er musik, der har satanisk indhold i teksterne. Der er igen ikke tale om antikristne reaktioner, men afspejlingen af en viden om de mørke doktriner, der gennem tiderne har været netop den filosofi, der altid er blevet betragtet som okkult, som altid er opfattet som farlig, satanisk. Kunstnerne har ikke nødvendigvis haft formel studie-indsigt i den overleverede okkulte lære, men har haft en intuitiv forståelse. Her er en kort introduktion til Kabbalaen nødvendig.
Udtrykket “som foroven, således også forneden” henviser til de kosmiske principper, der er afspejlet i det Kabbalistiske “livets træ”. Det Kabbalistiske livets træ er vist som principskitse i figur 3. Eventuelle Crowley-inspirerede læsere bedes bemærke, at Binah kommer som nr. 2 i rækkefølgen (se Isaac Myers “Qabbalah” for en forklaring). Opdelingen af træet afspejler også Peter Bastians forklaring i figur 2, idet de to nederste trin er principper for det fysisk nærværende, mens det øverste trin ikke præcist kan forklares med ord.
Figur 3. Det kaballistiske livets træ. “Spiritualitet” er principper, der ikke er direkte håndgribelige.
Kort fortalt forklarer Kabbalaen, at kosmos udstrålede i flere trin, og ad flere omgange. Det oprindelige punkt, før Big Bang, er symboliseret ved Kether (1), der strålede ud i det feminine princip Binah (2), heraf videre til det maskuline princip Hochmah (3), og videre gennem de syv nedre Sephiroth, idet konklusionen på det hele er “kongedømmet”, Malkuth (10), der er at alt er. I afbildningen af Pan i figur 1 ses i øvrigt det samme princip afbildet som koncentriske cirkler, som den hornede gud holder i hånden. I hele livets træ gælder der, at “foroven således også forneden”. Det vil sige, at alle principper højere i træet er at genfinde længere nede i træet, hvor de afspejler forhold i den fysiske verden såsom de fysiske kræfter (svage og stærke kernekræfter, elektromagnetisme og tyngedekraft). I den kristne mytologi er de øverste tre Sephiroth blevet forvansket, formentlig på grund af præ-kristen symbolik såsom “fader” (Kether), “moder” (Binah) og “søn” (Hochmah).
I Beethovens 9. symfoni genfinder vi det Kabbalistiske princip gennem en “rejse mod Gud”, hvor vejken gennem “Himlens porte” går gennem dionysisk nydelse af livet:
Freude, schöner Götterfunken, | Glæde, smukke guddommelige gnist, |
Dette står vel at mærke i kontrast til den stramme, kristne kultur, der binder mennesket med strenge dogmer, hvilket Beethoven også gør opmærksom på:
Deine Zauber binden wieder, | Din trolddom genforener de, |
Fornemmelsen af livet selv kan findes gennem ekstase, frigørelsen af de krampagtige dogmer, idet man gradvist åbner op for følelsen af fysisk glæde, og bevæger sig langs de samme principper (en “himmelsk plan”), som kosmos udstrålede af:
Froh, wie seine Sonnen fliegen | Glad, mens hans sole løber |
Turen ender naturligvis ved erkendelsen af det, man ikke vil kunne se. Kosmos er udstrålet (“hans sole løber”), og Kosmokraten, der stod bag det, kan man ikke se, men kun erkende gennem det faktum, at kosmos eksisterer, og at der er principper, der styrer kosmos:
Ihr stürzt nieder, Millionen? | Kaster I jer ned, millioner? |
På tysk betyder “Schöpfer” desuden “øsekar”, der angiver en fornemmelse af historien om, hvordan de enkelte “sole” flød gennem de ti Sephiroth, der udgør livets træ, indtil kosmos var færdigsyet.
I de mørke doktriner, som Kabbalaen kun flygtigt beskæftiger sig med, finder vi beskrivelsen af, at Binah oprindeligt delte sig i to, hvoraf en del var livets træ, som vi kender det i dag, mens den anden del var træets fem forsvarere. Disse fem forsvarere er destruktive principper, der går til modangreb, når livets træ bliver angrebet, og de symboliseres bl.a. ved spidserne i vores pentagram. I dagligdagen gælder der således, at hvis en person forbryder sig mod livets træ gennem benægtelse af sin egen natur, bliver personen i praksis selvdestruktiv. Vi ved nu, at hvis man f.eks. fortrænger sine fysiske behov, er man allerede godt på vej mod sindssyge. Dette er en fysisk manifestation af principperne. Det er ikke svært at se, hvor den kristne dualisme om ondt og godt har sin oprindelse!
Da Melanie C skrev “Northern Star”, beskrev hun en pige, der bliver udnyttet af sine omgivelser. Men teksten antyder, at Melanie C måske samtidig har fornemmet den ovenfor beskrevne dynamik, og titlen selv kunne hentyde til pentagrammet:
They tried to catch a falling star | De forsøgte at fange et stjerneskud |
Dette kunne beskrive Binahs splittelse; de destruktive forsvarere er holdt i skak, indtil man angriber sin egen natur og de derved bliver sluppet løs.
Pigen i teksten bliver opfordret til at stole på sig selv, men ordene, der bruges til at beskrive dette med, er interessante:
They build you up so they can tear you down | De hjælper dig op, så de kan trække dig ned |
Både havet og kronen, som “de” henholdsvis vil trække hende ned i og stjæle fra hende, kan have en helt anden betydning: Havet kan både bentyde, at man flyder med livet uden at sætte sig op mod sin natur, samt hentyde til “vandene” (Bahu eller Demiurgos). Kronen er det gængse udtryk for Kether i Kabbalaen.
Melanie C ved også, hvor man henter sin styrke. Hvis man følger sin inderste hjerte-vilje, er der ingen, der kan få en helt ned med nakken – man kan kun miste sin livsgnist, hvis man samarbejder med dem, der måtte ønske at ødelægge en:
Fulfill the longing in your heart | Opfyld dit hjertes ønske |
Selv om Melanie C måske er uvidende om, at hun har skudt tæt på målet i sin beskrivelse af pigen, der må bruge sin egen styrke og stole på sig selv, er der grund til at tro, at det ikke er tilfældigt. Melanie C har nemlig i sit “Northern Star” album samarbejdet med samme tekstforfatter, som ikke lader nogen tvivl tilbage, når Madonna i sangen “Frozen” fortæller om tilstanden, der opstår, når man lukker for sine behov og sin hjerte-vilje:
You only see what your eyes want to see You're so consumed with how much you get | Du ser kun, hvad dine øjne vil se Du er så opslugt af, hvor meget du får |
Man er en knækket person, der mister sit syn for sine virkelige behov, når livsgnisten ikke brænder i ens hjerte; øjnene ser ikke sandheden, og livet kan ikke leves. Man erstatter livet med forbrug, som var man et bæger, der aldrig kan fyldes. Denne tilstand beskrives af Ophion, der ødelægger personen indefra, eller Kali billedet, der angiver den destruktive side af anima. Madonna fortsætter i omkvædet:
If I could melt your heart | Hvis jeg kunne smelte dit hjerte |
Man kan ikke rette op på en knækket person. Man kan ikke give personen livet tilbage. Det er kun personen selv, gennem overgivelse til sine drifter, der holder nøglen til sin egen forløsning. Psykologer kan ofte hjælpe en person til at se, at han holder sig selv tilbage, men det er personen selv, der må tage springet og løse sine problemer. Desværre findes der også visse psykologer, der blot erstatter patienternes tvangstanker med andre tvangstanker, så patienten tror, at han er kureret, mens hans selvdestruktive adfærd fortsætter. I nogle tilfælde, hvor psykologenen narrer patienten til at følge en religion, vendes patientens selvdestruktive adfærd ikke blot mod patienten selv, men også de mennesker, patienten måtte have indflydelse på.
James Hetfield fra Metallica har en stærk kristen baggrund, og ekkoet af hans opdragelse kan høres i f.eks. “Sad But True”, hvor livstræets forsvarer næsten er legemlig, idet den for James Hetfield føles som et væsen inden i ham selv. I en senere sang af Metallica fortsætter James Hetfield forklaringen i “Until It Sleeps”, hvor det er endnu tydeligere, at destruktionen føles som en iboende djævel:
Where do I take this pain of mine | Hvor skal jeg gøre af min smerte |
James Hetfield er dog ikke i Ophions klør endnu; han er blot på vej. Han beskriver en viden fra de mørke doktriner, som han mærker på sin egen krop. Dét er hans sataniske tekster, ikke Metallicas tidligere flirten med aggression og angrebslystne tekster.
De her nævnte kunstnere illustrerer, hvorledes satanisk musik kan (og bør!) søges mange andre steder end i heavy metal industrien, hvor der sjældent findes andet end kristent inspireret aggression, og hvor dionysisk livsnydelse eller okkult indsigt er fraværende.
Alle de i denne artikel nævnte komponister og musikere har nået en bredere befolkningsskare, og har påvirket et større antal mennesker, og med et dybere satanisk indhold, end nogen selvudråbt satanisk musiker nogen sinde har gjort. Se på teksten og mærk på din krop næste gang, du hører musik. Er musikken satanisk?